-3, 00, 02, 4, 7, 10, 12. Det er tal som fylder meget hos mange studerende. 7-trinsskalaen som de fleste studerende har fået ind fra folkeskolen er nu blevet taget op til revision – men hvad siger karakterer egentlig om mennesker?

12-talspiger og superstuderende, det er nogle af de titler man kan få med sig alt efter hvor mange gange man ender i den høje del af skalaen. Men er det titler der siger noget om hvem vi er som mennesker?

Nogle ville mene ja. Det kræver disciplin og hårdt arbejde at få topkarakteren 12. Det er i hver fald meningen, at det skal det. Tidligere havde man karakteren 13, en karakter for den ekstraordinære præstation. Den er udgået – og langt langt flere får 12 end der før var folk der fik 13. Det kræver ikke helt det samme at opnå den ypperste karakter, selvom det på papiret fortsat kræver meget. Jeg har ikke selv prøvet at blive bedømt ud fra 13-skalaen, men jeg kan ikke forestille mig at det var meget anderledes fra i dag – ja altså udover at man lettere kan få topkarakter og dermed hæve sit gennemsnit.

Men i sidste ende betyder det jo ikke noget. For det første så stiger adgangskvotienterne til universiteterne bare, ja de følger jo de karakterer som de studerende bruger til at søge ind med. Adgangskvotienterne siger intet, absolut intet, om hvor svært et studie man har søgt ind på, hvor stort et fagligt engagement der er behov for. Nej, det siger udelukkende noget om hvor populært et studie er – og hvilket gennemsnit de der har valgt studiet kommer med. Det siger intet andet om studiet.

Så kan man selvfølgelig sige, at hvis der er en høj adgangskvotient, så er der også tale om mere seriøse studerende der gennem gymnasiet har stræbt og arbejdet for at opnå de høje karakterer. Det er da også rigtigt. Men mine oplevelser i uddannelsessystemet, både folkeskole, gymnasie og universitet siger mig bare, at det ikke passer. Jo, for nogen – men for langt de fleste med et højt snit handler det ikke om at blive stærk fagligt, det handler om at blive god til at gå i skole eller at gå til eksamen.

Lad mig tage jer med i to hypotetiske, men endog meget virkelige fortællinger. Fortællinger der sætter det nuværende system på en prøve.

Første scenarie

Forestil dig en ung mand siddende i en gymnastiksal. Han sidder på en ergonomisk elendig stol og med et bord der ikke giver en behagelig arbejdsstilling. Foran sig har han sin computer, et par bøger og en pose slik (for med seks timers intenst arbejde skal der sukker til). Han skal til årsprøve, skriftlig dansk er på menuen. Sammen med et par hundrede andre sidder de og taster løs. For alle vil levere det gode produkt, produktet der giver den højeste karakter, 12. Han skriver en opgave, der er et par mangler, så karakteren ender på 7. En rigtig fornuftig karakter. Hans opgave er blevet til et tal. Et tal der skal hjælpe ham i hans liv. Han ved at noget ikke var godt nok, men hvad må han lede længe efter i sit eget hoved for at finde ud af.

Andet scenarie

Forestil dig en ung mand siddende i en gymnastiksal. Han sidder på en ergonomisk elendig stol og med et bord der ikke giver en behagelig arbejdsstilling. Foran sig har han sin computer, et par bøger og en pose slik (for med seks timers intenst arbejde skal der sukker til). Han skal til årsprøve, skriftlig dansk er på menuen. Sammen med et par hundrede andre sidder de og taster løs. Der er ikke en karakter på spil. Der er intet tal, som kan bruges til at holde ham op imod hans klassekammerater. Læreren sender ham en mail. ”Du leverede en flot opgave, men der er udfordringer med din formidling af teksten. Du har ramt hovedet på sømmet i fortolkningen af teksten, men dine argumentationskæder halter lidt. Alt i alt en god opgave. Til en anden gang skal du arbejde mere med din formidling og argumentationskæde”.

Det er hårdt stillet op, det ved jeg godt. Der er fordele og ulemper ved at have karakterer og ved ikke at have dem. En karakter kan sige noget om det faglige indhold og hvis det tilmed er suppleret med en kommentar der sætter ord på punkter der kan forbedres, så er man kommet langt.

Det er tanker man går med i gymnasiet. Der er et større fokus på feedback, hvilket jeg kun ser som værende positivt. Karaktererne kan på mange måder være gode, men det er nu engang bare sådan, at når man kommer ind efter voteringen fra en eksamen, så hører man kun det tal der bliver sagt. Alt andet er glemt når man træder ud af lokalet.

Det er allerede blevet langt og vi er slet ikke nået til at overveje hvad karakterer siger om os som mennesker. Jeg har berørt hvad det siger om det faglige indhold. Jeg har berørt at feedback er en meget bedre løsning, hvis man ønsker at se forbedringer.

Men det er måske fordi, at det ville være en meget kort artikel uden de overvejelser om karaktererne. For jeg er ikke i tvivl: Karakterer i folkeskolen, gymnasiet og på universitetet siger intet, som i absolut intet, om mennesket. Om de kvalifikationer der i virkeligheden bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Det er jo ikke et tal der definerer hvem man er, det er alt andet end det.

Jeg var ikke kommet dertil hvor jeg er i dag, hvis ikke jeg havde fokuseret på tal i gymnasiet, desværre. Jeg kunne have fokuseret meget mere på det – og heldigvis gjorde jeg ikke det. For siden er det mine menneskelige kvalifikationer der tæller. Det er alt det jeg kan udover det faglige der tæller. Vi er knap 300 der hvert år starter på mit studie. Det er ikke tallene der adskiller os, det er hvem vi er som mennesker.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer