Valget er slut, resultatet er klart – og så er det på tide at se tilbage på hvad kandidaterne har gjort rigtigt, og hvor de måske ikke er lykkedes særligt godt. Her forsøger jeg at samle op på valget og hvad vi kan lære af det.

Onsdag d. 5. juni, på Grundlovsdag, var der Folketingsvalg i Danmark. De sidste spor efter valgkamp er ved at væk, plakaterne er næsten alle nede – og politikerne tager sig et velfortjent hvil, efter en valgkamp der ikke har været set mage i mands minde.

Men hvordan gik det så? Ja, altså det kommer vel an på hvad man forventede. Jeg havde måske forventet bare lidt mere. Vi gik fra at have ét Folketingsmedlem til slet ikke at have nogen. Vejle endte på tre, og det samme gjorde Kolding. Hvad er så forskellen? Udover at de måske er lidt flere til at stemme? Ja, det kan være svært at sige.

Lad mig i det kommende forsøge mig på et par bud, med forbehold for at jeg skyder helt ved siden af.

Forkert strategi?

Når man skal føre valgkamp handler meget om strategi – for hvilken strategi er bedst til at hive stemmerne hjem? Kandidaterne har grebet det meget forskelligt an, nogle af dem har fokuseret udelukkende på Fredericia, hvor andre har spredt området lidt ud.

Nogen har satset på at være til stede i gågaderne, foran butikker og lignende, alt imens andre kandidater har forsøgt sig med at banke på folks døre og få en politisk snak.

Men hvad af det virker egentlig? Ja, det kan være meget svært at sige. Susanne Eilersen har ført en meget bred kampagne, der ikke har haft roden i en enkelt by, men mere i synlighed rundt i byen. Hun leverede et fornuftigt valg i Fredericia-kredsen, hvor hun er bosat, men der manglede sølle 154 stemmer for at blive valgt. Så er der Jens Jonatan Steen, der kun fokuserede på Fredericia, og med sig herfra fik han da også knap 3.000 stemmer – det er bare ikke nok når hans partikollegaer hiver flere stemmer i deres egne kredse. Tobias Jørgensen spillede på både Kolding og Fredericia. Med en plads i Kolding Byråd var det nok en god taktik – og når man her i Fredericia oplever stor opbakning fra byrådsgruppen, ja så skal man da forsøge at hente stemmer begge steder. Men at han slap afsted med omkring 1.300 stemmer kan ikke være særligt tilfredsstillende.

Personlige stemmer?

Her kommer det bud jeg i virkeligheden tror allermest på. Fredericia er for dårlige til at sætte deres kryds personligt. Jeg har forsøgt at skrive mange gange, at det betyder meget mere end folk lige går og tror, hvorvidt man stemmer personligt eller ej. Det viste sig også efter valget.

Lad mig igen fremhæve Susanne Eilersen. 154 stemmer var hun fra, selvom hun hev 691 personlige stemmer i Fredericia. Hvorfor tillader jeg mig så at være ærgerlig? Fordi der blev afgivet knap 1.500 listestemmer på Dansk Folkeparti i Fredericia, altså var der stemmer nok til Dansk Folkeparti i Fredericia til at sikre et lokalt mandat, men det lykkedes ikke fordi stemmerne endte på partiet frem for personen.

Jens Jonatan Steen fik et flot valg. Klart topscorer i kredsen, men alligevel et stykke fra et mandat på Christiansborg. Med mere end 5.000 listestemmer kunne der uden problemer være faldet et mandat af til den lokalt opstillede kandidat – men også her må vi sande at der ikke blev sat nok personlige krydser.

Når jeg skriver dette må I ikke misforstå mig, for en listestemme er bestemt helt ok, det skal der ikke herske nogen tvivl om. MEN, der er mange der ikke er klar over hvor vigtigt det er for kandidaterne, og ja også for Fredericia, hvis stemmerne bliver sat personligt. Bare tag et kig på Susanne Eilersens mange kampe for Fredericia de sidste fire år, det er ærgerligt, at der ikke er nogen der får lov at fortsætte den kamp.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/