Det er fredag aften, og jeg er i København. På uddannelse. Alene. Og sulten. De sidste par aftener har jeg taget en pizza med tilbage på hotelværelset, og spist min aftensmad dér, men denne aften har jeg lyst til et “rigtigt” måltid. Alligevel mærker jeg en modstand på, at gå alene på café.

Da jeg bliver klar over min egen følelse af akavethed i, at gå ud selv, mærker jeg også en fandenivolskhed. Selvfølgelig kan jeg sidde alene uden en date. Selvfølgelig er jeg selvstændig nok til at hville i mit eget selskab. Og som jeg siger disse sætninger til mig selv, mærker jeg en voksende irritation over, hvorfor det så alligevel føles så unaturligt for mig?

Måske du kan nikke genkendende til dette scenarie? Faktisk får jeg lyst til at spørge dig, hvornår du sidst gik ud selv? I biografen, på en weekendtur eller som mig – på restaurant?

Som jeg sidder her i skrivende stund og kigger rundt på de andre gæster, så forestiller jeg mig, at de kigger på mig med medlidenende blikke. At de tænker, at jeg er blevet brændt af, eller at jeg ikke har nogen venner. Så jeg bestiller et (ekstra) glas vin. Men helt ærligt, så har de andre gæster nok alt for travlt til at bemærke mig, da de hygger sig med dem, de selv er afsted med. Jeg ser i hvert fald ikke andre “singler”, som mig selv. Så måske jeg kan konkludere, at de andre mænd og kvinder, der også er alene i aften, heller ikke skal nyde at gå ud selv? I hvert fald ikke på denne café!

Okay, let’s get real: vi har aldrig haft så mange singler i Danmark. De nyeste tal fortæller, at cirka 1,6 millioner kvinder og mænd er alene lige nu, og selv os andre, der er i parforhold må også erkende, at der ikke altid en modpart til rådighed for vores ønsker om oplevelser. Min påstand er her, at så tror jeg, at mange af os simpelthen bliver hjemme.

Jeg havde en klient siddende i mn praksis i forrige uge, som beskrev, hvordan hun altid har elsket at rejse. Men i mødet med sin mand, som har det lige modsat, har hun opgivet den del af sig selv. Nærmest frakmenteret sig selv. Før tog hun til karneval i Rio, eller så nordlys i en glaskuppel i Finland. Men gennem de sidste tretten år, var den mest eksotiske regnskov hun havde oplevet, den i Randers.

Det skal åbenbart være enten/eller. Men kan det ikke være både/og – uanset din civilstand? Det er muligt at ovenstående eksempel synes yderliggående, men tænk på dit eget liv. Måske du elsker kultur, men aldrig tager på museum selv. Måske du elsker musik, men aldrig tager til en koncert alene. Måske du elsker kropslig udfoldelse, men aldrig tager til saunagus kun dig.

Som jeg sidder her og “lander” i mit måltid, og begynder at nyde at observere mennesker, lover jeg mig selv, at gøre det her noget mere. At være tilstede med mig selv, og følge det jeg får lyst til, selvom jeg ikke kan finde en deltager. Det er ikke farligt, og mit bankende bryst i hjertet, er faldet til ro. Jeg kan nemlig selv sørge for, at mit liv bliver mere både/og.

Hvis du ønsker at vide mere om mig som sexolog og parterapeut, kan du med fordel besøge min hjemmeside www.dittewinkel.dk eller du er velkommen til at følge min instagramprofil , hvor jeg lægger viden om sex og kærlighed op, øvelser eller vinkler på mit liv som terapeut op. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer