På denne tid af året vokser græsset rigtigt hurtigt. Det ved enhver haveejer, og det ved kommunens driftsfolk, som står for klipning af rabatter og andre grønne områder.

”Det er nu, vi har allermest travlt. Vi har lige hentet en ekstra mand med klipper ind for at kunne følge med, så nu er vi oppe på 10 mand, som klipper græs fra morgen til fyraften. Hertil kommer fire medarbejdere, som med buskryddere fjerner græs omkring skilte, træer, osv.,” fortæller Louise Sigersted, entrepriseleder i Drift.

Gunstige vilkår for græsset
Græs gror altid hurtigt på den her tid af året, men i år har vejret skabt ekstra gunstige vilkår med masser af lys og varme i forlængelse af et vådt forår. De arealer, som kommunen har ansvaret for at vedligeholde, er inddelt i forskellige kategorier, alt efter hvad de bruges til. På nogle arealer, f.eks. ved skoler, klippes græsset hver anden uge, mens vejrabatter i landzone kun klippes to gange om året.

”Vi har en kontrakt med kommunen, som præcist beskriver det ønskede serviceniveau for de enkelte kategorier,” siger Louise Sigersted og tilføjer:

”De områder, som volder os størst udfordringer lige nu, er de såkaldte græsflader – bl.a. midterrabatterne på de store indfaldsveje til Kolding. Her har vi været lidt bagefter, men i løbet af en uges tid skulle være gerne være på omgangshøjde.”

På græsflader må græsset højest blive 15 cm højt. Det indebærer, at græsset i gennemsnit skal slås hver tredje uge.

”Når vi tjekker græshøjden, måler vi på selve græsset. Der kan sagtens være mælkebøtter, raps eller andet ukrudt, som stritter op over græsset, for disse planter vokser hurtigere. Græsfrøstande tæller heller ikke med. Det er selve græssets højde, der afgør, hvornår vi klipper.”

Krokus forsinker græsslåning
Der findes også områder, hvor klipningen må udsættes, selv om græsset har overskredet maks-højden.

”På en del af vores arealer er der plantet løgvækster som f.eks. krokus, påskeliljer og tulipaner i græsset. Mange borgere glæder sig hver år over de blomstrende forårsbebudere. Men når man har løgvækster i græsset, så betyder det også, at vi først kan slå græsset lidt senere. Hvis løgvæksterne skal blomstre igen næste år, skal de have tid til at samle energi. Først når planterne visner, må vi klippe græsset. Derfor kan man flere steder se uklippede striber i f.eks. midterrabatterne på indfaldsvejene,” siger Louise Sigersted og tilføjer:

”Arealerne med krokus er ved at være klar til at blive klippet nu, men det varer lidt endnu, før vi kan klippe arealerne med påskeliljer og tulipaner.”

Rabatter klippes to gange årligt
Kommunen har også ansvaret for at slå 1.400 km rabatter. Det sker to gange årligt. Ved forårsklipningen i perioden 15. maj-15. juni slås en stribe på en meter ud mod kørebanen. Ved efterårsklipningen i perioden 20. august-15. november slås hele rabatten – normalt helt ind til skel.

”Forårsklipningen sker af hensyn til trafiksikkerheden. Men vi klipper kun en meter om foråret. Den øvrige rabat får lov at passe sig selv indtil efterårsklipningen. Mange borgere glæder sig over smukke grøftekanter med et utal af vilde blomster, og samtidig giver den uberørte vegetation plads til dyr og planter og øger biodiversiteten,” påpeger Henrik Sandager, afdelingsleder i Drift.

Giv os et praj
Via app og hjemmeside kan du give kommunen et praj, hvis du ser et areal eller en vejstrækning, som du tror er blevet overset.

”Vi gør vores bedste for at sikre, at vi får klippet arealerne efter de kvalitetskrav, som vi arbejder efter. Men det kan selvfølgelig glippe, og så er er det rart at få et praj,” fastslår Henrik Sandager.