En europæisk mindsteløn er ikke sagen hvis man spørger arbejdsmarkedets parter i Danmark – og nu slår Peter Hummelgaard atter fast, at det heller ikke er tilfældet for Regeringen. I et svar til Venstres Hans Andersen slår Beskæftigelsesministeren fast, at løndannelse ikke skal komme fra EU, men i stedet hører til hos arbejdsmarkedets parter.

”Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at Europa-Kommissionens forslag til en europæisk mindsteløn hverken griber »direkte eller indirekte« »ind i den danske arbejdsmarkedsmodel«, som ministeren tidligere har udtalt?”, således spurgte folketingsmedlem for Venstre, Hans Andersen, i et §20-spørgsmål til Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der flere gange har markeret sig i forhold til det fremlagte forslag om en europæisk mindsteløn.

Læs også:

“Det er ikke noget, som vi fra dansk side har efterspurgt. Lønspørgsmål overlader vi i Danmark til arbejdsmarkedets parter. Og sådan skal det naturligvis blive ved med at være. Det har jeg også gjort meget klart i min løbende dialog med Europa-Kommissionen”, slår Beskæftigelsesministeren fast i sit svar.

“Det er afgørende for regeringen, at direktivet hverken nu eller på sigt vil medføre regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel – hverken direkte eller indirekte. Jeg vil derfor også tage alle midler i brug for at sikre, at den danske model kan bestå – også i fremtiden. Arbejdsmarkedets parter skal fortsat kunne forhandle uden politisk indblanding”, fortsætter han.

Arbejdsmarkedets parter, anført af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, har gennem hele forløbet, lige siden Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, ved hendes tiltrædelse første gang åbnede for et direktiv på en europæisk mindsteløn, anfægtet hjemmelsgrundlaget. Det gør Beskæftigelsesministeren nu på vegne af Danmark, ved at bede Rådets Juridiske Tjeneste om assistance.

Regeringen ønsker først og fremmest klarhed over hjemmelsgrundlaget. Derfor har EU-formandskabet på opfordring fra Danmark bedt Rådets Juridiske Tjeneste om en skriftlig vurdering af hjemmelsgrundlaget for direktivet. Det er netop et område, hvor der ikke skal herske usikkerhed eller tvivl, og som vil være afgørende for, hvordan forslaget behandles efterfølgende”, skriver Hummelgaard i sit svar og fortsætter:

“Regeringen vil endvidere vurdere, om nærhedsprincippet er overholdt. Folketinget vil senest d. 23. november modtage et notat med regeringens vurdering af, hvordan forslaget forholder sig til nærhedsprincippet”.

Fagbevægelsen har længe kaldt et direktiv om europæisk mindsteløn for en “glidebane”, hvor der måske ikke i første omgang bliver en tvunget mindsteløn i Danmark, som Beskæftigelseskommissæren lover, men det er ikke en garanti på sigt. Denne bekymring bliver også delt af Beskæftigelsesministeren.

Vi har fra regeringen side også fokus på det konkrete indhold i direktivforslaget. Selvom Kommissionen har forsøgt at imødekomme Danmark ved at gøre det klart i direktivet, at man ikke kan tvinge landene til at indføre lovbestemt mindsteløn eller almengøre overenskomster, er der fortsat elementer i direktivet, som er bekymrende, og som på sigt kan få direkte og indirekte konsekvenser for den danske arbejdsmarkedsmodel”, skriver han og fortsætter:

“Et direktiv vil skulle implementeres i dansk ret, og det er helt essentielt, at det ikke på sigt får den konsekvens, at lønmodtagere i Danmark får tillagt individuelle rettigheder”.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer