FHK vandt 33-26 mod Nordsjælland, men efter kampen fortalte Jesper Houmark, at han ikke ser Nordsjælland som et hold FHK skal matche.

Fredericia AVISEN talte med Jesper Houmark efter holdets anden sejr i træk:

“Det er fedt at vinde anden kamp i træk, det må gerne fortsætte. Vi stod godt i forsvaret i første halvleg, og lukkede ned for Nordsjællands spil. De lavede tekniske fejl, og det betød, at vi tidligt i første halvleg kom på 9-4. Vi kom til pause foran med fem, og det er fedt,” sagde Houmark.

På forhånd var opgøret mod Nordsjælland et nøgleopgør for FHK, men efter kampen fortalte Houmark, at det ikke er et hold som han forventer FHK skal konkurrere med.

“vi skal ikke kæmpe mod Nordsjælland, vi skal kæmpe mod nogle hold lidt højere. Jeg tænker, at vinde med syv mål er fedt, og det er dejligt at være så langt foran som muligt. Forhåbentligt kommer vi til at kæmpe med holdene omkring niende- og tiendepladsen,” forklarerede Jesper Houmark.

Hvad betyder den gode start på sæsonen for jer?

“Det gør, at vi vinder en sikker sejr i dag. Vi bliver aldrig usikre, selvom vi mangler et par spillere. Vi havde fået pointene inden kampen her, og det gav en sikker sejr,” sagde Jesper Houmark.

Der var sæsonrekord i thansen ARENA med 2.210 tilskuere, og om betydningen af Houmark svarede Houmark følgende:

“Det betyder ingenting, det betyder alt,” svarede han kækt.

Næste gang FHK skal i aktion er på onsdag mod Aalborg.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det