FHK-træner Jesper Houmark lugtede blod, og havde det ikke været for slutningen på første halvleg mod Skjern, så tror han, at FHK havde vundet i det vestjyske.

http://adp-as.dk

FHK var ved pausen foran 16-18 efter at have været oppe at føre 14-18, men i anden halvleg gik klappen ned og i stedet tabte FHK med 36-30.

»Det lykkedes ikke at spille angrebsspil i anden halvleg. Vi dækkede fint op, men løb utrolig dårligt hjem. De scorede over 20 mål på kontra. I første halvleg scorede de 7 på 18 forsøg i det etablerede spil og scorede mange på kontra, og defor fik det betydning, at vi slet ikke fik etableret returløbet,« siger Jesper Houmark, der påpeger, holdet plejer at løbe bedre retur:

»Vi plejer at løbe bedre hjem end i dag, hvor det absolut ikke lykkedes, men det havde også betydning, at vi tabte 5-6 bolde på gulvet og de bare kunne samle den op og løbe så.« 

FHK havde store angrebsmæssige vanskeligheder i anden halvleg. Elementære fejl blev begået, og skuddene var uskarpe.

»Vi fik slet ikke fart nok på og spillede for langsomt, så blev kaste og gribe svært og så scorede Skjern i den anden ende,« konstaterer Jesper Houmark, der især var skuffet over nederlaget taget første halvleg i betragtning: 

»Jeg er skuffet over vi sluttede første halvleg sådan med et par dårlige aktioner. Vi skulle have ført med 5-6 mål ved pausen, og så havde vi nok vundet kampen,« forklarer Jesper Houmark.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Til kampen havde FHK ikke Jimmi Andersen med på bænken. I stedet var unge Mikkel Løvkvist med.

»Mikkel har gjort det godt til træning, og hev flotte redninger op og to store redninger på kontra også,« svarer Houmark på spørgsmålet om den beslutning

Se hele indslaget med Houmark øverst i artiklen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer