Forside FHK Houmark efter sejr i topbrag: Vi skal holde skruen i vandet

Houmark efter sejr i topbrag: Vi skal holde skruen i vandet

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia Håndboldklubs cheftræner, Jesper Houmark, vil ikke tale om oprykningen er i hus, selvom FHK vandt topkampen 27-25 mod TM Tønder.

Det blev et drama uden lige i Tønder. FHK holdt hovedet koldt, efter at have været i teten i hele kampen.

“Vi er rigtig glade for den her sejr, og sikke en opbakning vi har i dag fra Fredericia. Det er helt suverænt,” siger Jesper Houmark til Fredericia AVISEN.

FHK var undervejs foran med seks mål, men til sidst nåede Tønder op på 26-25, men FHK endte med at lukke kampen.

“Jeg tror, at der blev lidt gummiarme. Der er også par kendelser, der ikke går vores ej. Om det er rigtig dømt eller ej ved jeg kke. Tønder er gode til at udnytte det, men vi havde coolness til sidst og vandt,” fortæller Jesper Houmark.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Hvad lykkedes for jer i de 55 minutter, hvor I er i teten?

“Vi står godt defensivt, og er dygtige til at spille angrebsspillet, som vi har gjort det i 2019. Vi var hulens effektive, og så er vi lidt ineffektive i 4-5 minutter. Vi har også en kontra til sidst, som vi brænder, men vi afgjorde det alligevel,” forklarer træneren og kommer ind på det sidste angreb, hvor FHK gik i 7 mod 6, og lod Kristian Stoklund sidde på bænken i starten af angrebsåbningen:

“Vi havde trænet det hele ugen, og ville snyde dem med en dobbeltovergang, som gjorde, at vi kom i overtal og fik en to mod en situation, som vi ville have det.”

Var det oprykningen, der kom i hus i dag?

“Der er syv kampe tilbage, og hvis vi taber en eller to af dem, så er Tønder med igen. Vi skal holde skruen i vandet. Vi skal glæde os over sejren, men vi er ikke rykket op,” udtaler Jesper Houmark.

https://fredericiakunstforening.dk/
Annonce
DEL