Forside FHK Houmark: Det handler om, hvem der bevarer roen

Houmark: Det handler om, hvem der bevarer roen

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Endelig er dagen kommet. Kampen mellem Tønder og FHK har været et af de helt store samtaleemner i de sidste par uger, men FHK-træner Jesper Houmark maner til ro. Han mener, at kampen kan blive afgjort på, hvem der kan bevare roen af de to hold.

“Vi glæder til at spille sådan en topkamp. Det er det sjoveste i håndbold, når man er med, hvor det sner.”

Sådan indleder Jesper Houmark til Fredericia AVISEN, da vi taler om den forstående kamp mellem 1. divisions nummer et og to, Tønder og FHK.

I sådan en kamp er der mange faktorer, der spiller ind. Både de sportslige, som afgøre kampen normalt, men lige netop i en topkamp er der en mindst lige så vigtig faktor.

“Udover hvem der er gode, så handler det også om, hvem der bevarer roen og hvem der stresser op. Vi har spillet med ro i de seneste kampe, og det skal vi igen bringe ind i vores spil mod Tønder. Vi skal spille koncentreret igennem 60 minutter, hvilket vi i 2019 har været gode til,” siger Jesper Houmark og kommer ind på, hvad man gøre for at undgå, at spændingsniveauet ikke bliver for højt:

“Det er lige netop det, der kan ske i sådan en kamp. Vi har trænet så normalt som muligt for ikke at gøre en masse anderledes og dermed holde fast i vores rutiner.”

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Op til kampen har der været en kæmpe hype. Både i medierne og i blandt fans, men også internt på FHKs hold har snakket gået på kampen længe.

“Det er rigtig fedt, at der er hype omkring det. Det sker fordi, at vi har været så dygtige at spille os i en situation, hvor kampen er så vigtig. Det definerer, at Tønder og os har spillet en flot sæson, så vi glæder os virkelig meget til kampen,” forklarer Jesper Houmark.

I Tønder Sport- og Fritidscenter kan der være i omegnen af de 1.500 tilskuere. Af dem er minimum 150 FHK-sympatisører, da det er det antal billetter, som FHK har fået til kampen – og de er for længst udsolgt.

“Det er sindssygt dejligt, at vi har folk med os. Jeg tror, at det er helt rigtigt med minimum 150, for vi ved, at der kommer en masser, der er klar til at bidrage som den ottende mand or os. Det bliver vigtigt i en kulisse, hvor der bliver knald på lige som, da Tønder gæstede os,” lyder det fra Jesper Houmark.

Der er kampstart mellem Tønder og FHK klokken 15:00 i Tønder Sport- og Fritidscenter.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.
DEL