Det var ikke nogen tilfældighed, at Anders Holvad opfangede et udspark fra Alexander Nybo og kom alene igennem mod HB Køges mål og scorede.

FC Fredericia vandt 1-3 på udebane mod HB Køge, og efter kampen glædede offensivspilleren Anders Holvad sig over sejren.

“Det er fantastisk. Vi tabte første kamp mod Vendsyssel efter en god præstation, så det var godt med en sejr,” siger Holvad, der selv kom på måltavlen, da han scorede til 0-3:

“Det er fedt at åbne målkontoen tidligt i år, i forhold til de andre år. Jeg er glad for, at vi vandt, da det er noget sjovere at score i en sejr.”

Holvads mål kom i stand efter et langt udspark fra Alexander Nybo, der strøg forbi HB Køges forsvar og så endte Holvad med at komme alene igennem og score. Det var ikke noge tilfældighed.

“Det er noget Nybo og jeg har talt om i opstarten, at der er muligheder i de sekvenser, hvis vi får øjenkontakt. De lavede en fejl og så gik den ind,” siger Holvad med et smil.

https://www.place2live.dk/fredericia/