Jan Holm Nielsen har været i 3F/SID i 33 år. Fredericia Avisen har mødt den rutinerede fagforeningsmand til en snak om anekdoter og hans baggrund i branchen. Vi bringer her første del i serien om Jan Holm, den sidste del kan læses senere på ugen.

65-årige Jan Holm Nielsen er gruppeformand for bygge/levnedsmiddel og har gennem tiden selv sagt haft med mange forskellige sager at gøre.

Men 33 år i samme firma, hvordan kan man holde til det? Det spørgsmål fik Holm, som han kaldes blandt venner og kollegaer.

“Dagene er ikke ens, det er forskelligt fra dag til dag. Jeg sætter et mål om morgenen, og det holder sgu ikke stik. Jeg når næsten ikke de mål jeg sat, men der kommer altid nyt ind,” siger Jan Holm.

At Jan Holm skulle ende med at blive fagforeningsmand er dog lidt tilfældigt med den baggrund, som han har.

“Jeg er udlært sølv og guldsmed. Jeg var medlem af et parti, der hed DKP. Det var spændende fordi, at der var noget ,der hed Dansk Arbejdsmandsforbund. Der var jeg før SID/3F. Jeg blev ungdomsmedlem der, samtidig med jeg var i sølv og guld og blev udlært i 1972,” siger Jan Holm og fortsætter:

“Jeg kom i militæret i 1973 og så startede jeg i ungdomsafdelingen i fagforeningen. Der kom vi til at diskutere et emne, hvor jeg blev tungen på vægtskålen. Jeg var jo på venstrefløjen og så var der højrefløjen, hvor de andre sidder. Jeg endte med at skifte side og så blev jeg medlem af Socialdemokratiet.”

Jan Holm Nielsen fortæller livligt om sin baggrund.. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
Tolke der snakkede internt og bondemand, der svindlede

Igennem tiden har Jan Holm haft med mange typer af sager at gøre. Han har blandt andet været udsat en del for, at der skulle anvendes tolke, og det er ikke noget, som han har været begejstret for.

“Det er rigtig irriterende, fordi man forstår ikke hvad der bliver sagt. Jeg har også på fornemmelsen, at tolken og den pågældende medarbejder snakker om noget helt andet, end det jeg har spurgt om,” fortæller Holm og nævner en specifik sag med tolke:

“Jeg havde blandt andet en sag med, hvor der ikke var overenskomst hos firmaet. Jeg tog en af vores advokater, da vi havde en sag i forhold til noget ansættelseskontrakt. Det pågældende medlem havde skrevet under på, at han kunne sove i bilen, i skoven, i sovepose eller andre forfaldende steder. Vi snakkede med ham om det, og han kunne ikke se det dårlige i det. Det havde han åbenbart været vant til hjemmefra. Det var teltudlejeren han kørte for. De havde kommet til at låse chaufføreren inde på lageret, og der lå han så i ti timer. De andre var bare kørt i byen.”

Men med tiden er der vel kommet ordentlige regler inden for det…

“Der er kommet meget strenge regler på det punkt, og hvis ikke kontrakten er i orden, har vi mulighed for at sende sanktioner på det pågælende firma,” forklarer Holm og kommer i tanke om endnu en udenlandsk sag:

“Hvis vi bliver i det udenlandske har jeg også haft sager, hvor de skulle have 26.000 kr. i måneden, men kun fik det halve, fordi bondemanden ikke mente de var mere værd. Han får kun det de synes, at de er værd. Det drejer sig specielt om østeuropæere. Der stod i kontrakten, at de skulle have 26.000, men de fik kun 12.000 kr. i måneden.”

Jan Holm har styr på sit kram, når han kæmper for medlemmerne. Her ses et kæmpe dokument fra en vunden sag. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.
Skib forsvandt, mens der blev kæmpet om løn

Jan Holm havde tidligere meget med skibssager at gøre. Særligt én sag husker fagforeningsmanden tydeligt tilbage på.

“Jeg har haft meget at gøre med International Transport Federation, hvor de havde med søfolk at gøre. Vi havde på et tidspunkt rigtig mange skibe hernede, hvor søfolkene kom og bad om hjælp. I starten af 90’erne havde vi et kæmpe skib, der lå på svaj ude i havet omkring Bogense,” siger Holm og fortsætter:

“De hed Tropicana og sejlede med hestebønner. Besætningen var russisk, filippinsk og indisk, men de måtte ikke komme til lands, da de ikke havde penge til at ligge til kaj. Det forfærdelige var, at de spiste af lasten, prøv at forestille dig at spise sådan nogen hestebønner og så hev de alt hvad de kunne op fra havet,” udtaler Holm og nævner, at byens befolkning også kom besætningen til hjælp med rigtig meget mad, som LO tog imod og sejlede ud med til besætningen.

Besætningsmedlemmernes familier havde undervejs fået tilsendt midler hjem, men det var peanuts, fortæller Holm. Derfor blev der fra ITF’s og Holms side kæmpet en hård kamp om, at besætningsmedlemmerne skulle have den løn, som de ikke havde fået.

“Vi kæmpede en kamp sammen med ITF om, at de kunne få noget løn. De havde ikke fået løn i to år. Den proces foregik i 14 dage, og så en morgen var skibet ligepludselig væk og vi kunne ikke finde det overhovedet. Vi har stadig ikke kunne konstatere, hvor det er henne, selv mange år efter,” lyder ordene fra Jan Holm.

Dette var den første udgave i portrætserien om Jan Holm. Læs med senere på ugen, hvor vi bringer anden del af historien, hvor Holm fortæller om et over 1000 siders langt dokument, som han netop har vundet en stor sag med.