Forside Fredericia Hollandsk maler og danske studerende udstiller i Fredericia

Hollandsk maler og danske studerende udstiller i Fredericia

DEL

Marcellus Hoornweg og fire afgangselever fra Århus Kunstakademi udstiller i Fredericia Kunstforenings lokaler i Kongensgade 111.

Måske vil nogle nikke genkendende til navnet Marcellus Hoornweg. Han opholdt sig nemlig i Fredericia i 1970`erne, hvor malerkarrieren begyndte. I 1980 rejste Marcellus dog tilbage til Holland.

Allerede som barn var Marcellus imponeret af de gamle malere som Rembrandt, Rubens, Tizian m.fl. Han tegnede meget, og de gamle mestre var hans gode eksempler. Da han vendte tilbage til Holland, fortsatte han med at studere især Rembrandts og Rubens malerier, samtidig med, at han udviklede sin egen stil. I 2013 modtog han en ridderorden for sin billedkunst.

I dag laver Hoornweg mange former for malerier. Det kan være at male på paneler, gavlmalerier og andre udsmykninger. De gamle mestre er dog stadig hans højeste prioritet.

Anne Mette Tange Veien

Fire afgangselever kommer også

De unge afgangselever fra Århus Kunstakademi er Lotte Neupart, Manja Haimes, Anne-Mette Tange Veien og Behnaz Assefy. De repræsenterer vidt forskellige stilarter som klassisk oliemaleri, billeder omsat til geometriske former og linjer, eksistentielle dilemmaer og natur og geometriske og organiske former. Rækkefølgen af stilarterne følger navnelisten.

Fernisering: Fredag 23. august kl. 17.00

Sted: Kongensgade 111

Åbningstider: Tirsdag-fredag kl. 14-17, lørdag kl. 11-17, søndag kl. 14-17

På Kulturnatten d. 30. august: Åbent til 22.00

Arrangør: Fredericia Kunstforening

Sidste udstillingsdag: 8. september kl. 17.00

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her
DEL