Ingen over, og ingen ved siden af. Ingen skilte sig markant ud, da FHK vandt 31-23 over Lemvig-Thyborøn men til gengæld fik flere spillere tanket vigtig selvtillid inden FHK går ind i et hårdt program, hvor modstanderne er BSH, TTH Holstebro og GOG.

http://adp-as.dk

Det lignede mest af alt en dag på kontoret. Det var blot et spørgsmål om hvor stort FHK ville vinde mod et tandløst Lemvig-hold, der kommer til at kæmpe en drabelig duel med TMS Ringsted om den direkte nedrykning. Spændende i den henseende er, at der snak på vandrøerne om, at der kan være en udskiftning på vej på trænerposten til sommer i Lemvig, og det kan få indflydelse.

Noget andet der kan få indflydelse, ikke for Lemvig, men for FHK er bredden. Starten på sæsonen har ikke været den nemmeste for Jimmi Andersen, der har måtte se Emil Tellerup få langt størstedelen af spilletiden, men det sidste kvarters tid fik Andersen i kassen og undervejs i opgøret reddede han også to straffekast og sluttede med en redningsprocent på 42,86 % efter seks redninger på 14 forsøg.

Se her interviewet efter opgøret med Jimmi Andersen.

Netop straffekast har været et stort issue for FHK. Først mod Skanderborg i kampen forinden opgøret mod Lemvig-Thyborøn blev FHK noteret for en straffekastredning, da Jimmi Andersen pillede et forsøg, og mod Lemvig-Thyborøn noterede han sig for to straffekastredninger.

»Jeg tror det er med at få hul på bylden. Nu kan jeg ikke huske de eksakte tal fra sidste år, men jeg lå lige omkring 30 % på straffe sidste år. Jeg fik hul på bylden mod Skanderborg, og har to i dag, så forhåbentligt bliver det ved,« sagde Jimmi Andersen efter opgøret.

Med ti minutters tid igen kom Andersen ind i åbent spil for FHK, og det betød meget for ham at komme ind og få en del redninger.

»Alle de minutter jeg kan få lige nu tager jeg. Jeg har ikke haft den bedste sæson indtil nu, så alt jeg kan få er med til at få selv tilliden op og når den er oppe så ved jeg ,at jeg har redninger« sagde Jimmi Andersen.

Kampen igennem stod FHK solid forsvarsmæssigt og igen lagde holdet lag på i forhold til at lukke færre mål ind. Faktisk er 23 mål det lavest indkasserede for FHK i en ligakamp siden oprykningen i 2019, men det var ikke kun forsvaret, der leverede. Skiftevis var der god præstationer angrebsmæssigt, og det gjorde, at der på dagen var klasseforskel mod Lemvig-Thyborøn, der kommer til at få en lang sæson i bunden af tabellen, hvor FHK har vist, at de fredericianerne ikke kommer til at ende med det spil, som der er vist i den seneste tid.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Se her Sportsredaktørens karakterer:

UB = Uden for bedømmelse (ikke nok på banen)
00 = Dumpet
02 = Bestået
4 = Jævn god præstation
7 = God præstation
10 = Flot præstation
12 = Fremragende præstation

Emil Tellerup (4): Var ikke helt oppe at ringe redningsmæssigt i starten af opgøret, men spillede sig op og endte med en redningsprocent på 31,82 %.

Jimmi Andersen (7): Fik ti minutters tid i åbent spil og kom ind på fem straffekast og pillede de to. Endte med en redningsprocent på 42,86 %. Havde han spillet mere, så var karakteren blevet højere.

Martin Bisgaard (7): Fik det meste af tiden på fløjen, da Lenbroch sad ude med en skade. Lavede fire mål på fem forsøg.

Lukas Karlskov (UB): Spillede omkring ti minutter, hvor det blev til et mål og en mærkelig udvisning.

Mishels Liaba (UB): Spillede ikke nok.

Nicolaj Nørager (Man of the Match): Det er virkelig en drivkraft, som FHK har fået sig der. Satte turboen på i første halvleg et par gange, og i anden halvleg viste han også, at han kan brage bolden ind fra distancen, når det er nødvendigt.

Rune Andersen (7): Fik meget spilletid i anden halvleg, da muligheden var til, at han for alvor kunne byde sig til. Lavede tre mål på fem forsøg, og tre assists.

Jesper Lindgren (7): Dækkede stabilt op og krydrede det med et sjældent mål i kontrafasen.

Rasmus Boysen (7): Dækkede også godt op, men brændte en enkelt chance på et gennembrud.

Kristian Stoklund (4): Straffekastene sad I skabet, men det gjorde skarpheden i åbnet spil ikke. Lavede i alt fire mål, men i åbent spil blev det til to mål på otte forsøg.

Anders Kragh Martinusen (7): Fortsatte med at være inde i en opadgående formkurve. Lavede fire mål på seks forsøg og en assists.

Jakob Mikkelsen (7): God kamp af højrebacken, der også lavede fire mål på seks forsøg.

Kasper Young (UB): På trods af en del spilletid rørte han næsten ikke bolden.

Jakob Frederiksen (7): Scorede på de to chancer han fik.

Mathias Hedegaard (7): Efter en fæl afbrænder fra stregen spillede han sig op og lavede to mål på tre forsøg.

Rasmus Meyer (7): Spillede en god kamp og lavede et mål på et forsøg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer