Inden for Fredericia Kommunes grænser lå der i middelalderen en kongelig borg. Den var ikke ret stor, men man kan stadig se resterne af den endnu. Det er Høneborg, der ligger ved Hagenørvej ved Skærbæk. Den består af en såkaldt borgbanke, der er en stor menneskeskabt forhøjning, hvor borgen var opført oven på. Her var der frit udsyn over Lillebælt, og det var derfor et meget strategisk godt sted at bygge en borg i middelalderen. Det er i tilgift et rigtig godt udflugtssted i vore dage. Høneborg er et mystisk sted, for det er forsvindende lidt, vi rent faktisk ved om dette menneskeskabte forsvarsanlæg, der stadig er så tydelig i landskabet i dag.

Høneborg, eller Hakenør Voldsted, er i dag en stor banke, der er op til 8 meter høj med stejle skrænter. Banken er ca. 47 meter lang og ca. 36 meter bred. Oprindeligt har borgen desuden haft både en voldgrav omkring sig og en ydervold. Disse er væk nu, og man ved ikke fuldstændigt, hvordan borgen har set ud. Der er arkæologisk fundet rester af teglsten, så vi skal formentligt forestille os, at der har stået et tårn på banken, hvorfra man har kunne bevogte sejladsen på Lillebælt sammen med en lignende borg på den modsatte side. Borgen blev formentligt opført af den danske konge, men det er usikkert, hvilken det var. Der er fundet en del mønter på borgbanken, og de ældste stammer fra kong Erik Klippings regeringstid i slutningen af 1200-tallet. Det er meget muligt, at det er her borgen blev opført. Det var en urolig periode. Kong Erik Klipping var dansk konge fra 1259 til han blev myrdet i Finnerup Lade i 1286. Kong Erik førte blandt andet krige i Sverige, og i Danmark blev han uvenner med mange af stormændene. Kong Erik havde dermed gode grunde til at opføre fæstningsværker forskellige steder, og Høneborg kan være en af dem.

Når man beskæftiger sig med steder fra den danske middelalder, så kommer man desværre ofte ud for, at det er utroligt vanskeligt at sige noget med sikkerhed. Det er lige så sandsynligt, at Høneborg ikke blev opført af Erik Klipping i 1200-tallet, men først blev opført i starten af 1300-tallet. Erik Klippings søn, kong Erik Menved, overtog et rige i strid, og fortsatte kampene i udlandet. Det efterlod Danmark og kongen i afsindig stor gæld. For at betale noget af denne gæld pantsatte kong Erik Menved store dele af Danmark til de holstenske grever. Det blev så voldsomt, så i en periode på otte år fra 1332-1340 var der ingen konge i Danmark, her sad de holstenske grever på hele riget. Det var en meget voldsom tid, hvor der blev opført fæstningsværker over hele riget for at skærme sig mod overfald og plyndringer. Det er muligt, at Høneborg blev opført af den holstenske grev Gert.

Høneborg er med sikkerhed i brug i 1300-tallet, og i denne periode bliver den omtalt i forskellige skriftlige kilder. Det er også i løbet af 1300-tallet, at vi kommer lidt tættere, hvad borgen blev benyttet som. Den danske konge Valdemar Atterdag kom tilbage i 1340. Han oprettede på et tidspunkt et kongeligt len på Høneborg, der skulle stå for administrationen af de kongelige besiddelser i Elbo Herred. Den første lensmand, som vi kender til, var stormanden Peder Iversen Lykke. På dette tidspunkt bestod Høneborg både af et slot på borgbanken og af en ladegård. Denne funktion havde stedet i knap 200 år med adelige lensmænd eller høvedsmænd på stedet.

I 1523 fik slottet på Høneborg en helt særlig plads i Danmarkshistorien, og siden også i litteraturhistorien. Den danske konge var nu Christian 2. Han havde gjort sig meget upopulær, og var faldet voldsomt i rang. Da det gik bedst for Christian 2. var han konge over hele Norden, men han var også kongen under Det Stockholmske Blodbad. I 1523 havde de jyske stormænd fået nok, og de gav kongen deres opsigelsesbrev i Vejle. Herfra rejste Christian 2. til Høneborg Slot, hvor lensmanden Erik Krummedige var vært. Herfra skulle kongen finde ud af, hvad han skulle gøre. Ifølge sagnet var kongen så vægelsindet, at den lokale færgemand måtte færge kongen frem og tilbage over Lillebælt 20 gange, inden kongen endelige besluttede sig for at rejse til København. Johannes V. Jensen tog denne fortælling med i sin klassiker, Kongens Fald. At historien ikke er korrekt gør ikke myten dårligere. Kong Christian 2. var klar til kamp, og han forsøgte at samle tropper til den kommende borgerkrig. Desværre for kongen var hans timer som konge talte, og han blev snart taget til fange af sin onkel, den nye kong Frederik 1.

Høneborg Slot havde heller ikke lang tid tilbage. Borgen blev muligvis ødelagt af en bondehær under Grevens Fejde. I 1557 blev Høneborg Len lagt ind under Koldinghus Len, og endelig blev både borg og ladegård brændt ned omkring 1625-1627, hvor Jylland var besat af fjendtlige tropper efter kong Christian 4. havde forsøgt at deltage i Trediveårskrigen uden det store held. Ladegården blev siden genopbygget, men borgbanken blev taget ud af drift. Den fik lov til at ligge, hvor den stadig i dag er et minde om en anden tid. Det er klart et besøg værd.