Forside FHK Høj intensitet til FHKs træning forud for braget

Høj intensitet til FHKs træning forud for braget

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Tidligt onsdag aften trænede Fredericia Håndboldklubs 1. divisionsherrer forud for søndagens brag mod Tønder, og der var høj intensitet under træningspasset.

Vigtigheden af kampen er ikke til at tage fejl af. FHK og Tønder er á point, men Tønder er bedre indbyrdes, da de vandt det første opgør mellem de to hold. Derfor er en sejr yderst vigtig for FHK, der ved et nederlag for svært ved at hente førstepladsen.

At kampen er meget vigtig, og en slags finale kunne man også mærke til træningen onsdag. Allerede da jeg trådte ind i thansen Arena, hvor træningen fandt sted, kunne man høre på gangen, at der var knald på.

Lasse Folkmann i samtale med Jesper Houmark. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter en stille og rolig opvarmning med kasteøvelser gik træningen for alvor igang efterfølgende. Det var en samtræning med 2. og 1. divisionsholdet, og når det er tilfældet, er det som regel under kyndig ledelse af 2. divisionstræner, Lasse Folkmann.

Det var også tilfældet onsdag, hvor Folkmann kommanderede øvelserne med Jesper Houmark og Ole Damgaard ved sin side.

Der var ingen der ville tabe i noget som helst træningen igennem. Det kom særligt til udtryk under en kontraøvelse, hvor spillerne var delt op i hold á tre spillere. Der var gang i måltavlen, og efterfølgende var der appeller om, at der var talt forkert, da holdet med Kristian Stoklund havde tabt og skulle lave ti burpees efterfølgende som konsekvens af nederlaget.

Intensiteten var høj. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Sådan var det igennem hele træningen. Spillerne pressede hinanden til det yderste, og alle virkede til at være i fuld vigør og fokuserede på at skulle performe på et højt niveau på søndag, hvor slaget skal slås.

Onsdagens træning var et træningspas, hvor FHK endnu ikke var begyndt på den taktiske forberedelse, som intensiveres i de kommende dage, hvor der skal studeres video. Blandt andet af Tønders seneste kamp mod Ajax København, som sønderjyderne vandt.

At konkludere ud fra onsdagens træning er FHK rigtig fornuftigt stillet forud for søndagens brag i Tønder, som kan gå hen at definere sæsonens placering i tabellen for de to mandskaber.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.
DEL