Forside FHK Høj intensitet til FHKs første træningspas

Høj intensitet til FHKs første træningspas

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia Håndboldklubs ligahold havde mandag første træningspas, hvor de under ledelse af Jesper Houmark, Ole Damgaard og Lasse Folkmann fik skudt gang i håndboldsæsonen 2019/2020.

Der var flere nye ansigter, da Jesper Houmark og FHKs bestyrelsesmedlem, Thomas Larsen, klokken 15:00 bød velkommen til sæsonens første håndboldtræning.

Til stede til træningen var alle FHKs nyerhvervelser. Det drejede sig om den svenske duo Jesper Lindgren, Victor Skillhammar, Mathias Hedegaard, Kristian Olsen og Rasmus Thiemer-Jensen, hvor sidstnævnte er på vej tilbage fra en skade.

Efter en pædagogisk navnerunde blev der kommanderet løb frem og tilbage af Jesper Houmark, hvorefter de traditionelle opvarmningsøvelser gik i gang.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Der var ikke noget revolutionerende over træningen. Den traditionelle øvelse med at være delt i hold med tre på hver og løbe kontra var blandt andet også på programmet.

Gensynsglæden med den klistrede harpikskugle var rigtig stor, og i øvelser, hvor der var konkurrenceelementer på spil, var det tydeligt at se, at ingen ville tabe.

Dagens første træningspas var meget præget af, at fornemmelsen for at have en bold mellem hænderne igen skulle findes. Det var noget af en modsætning i forhold til tirsdagens træning, som blandt andet byder på en bip-test.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter halvanden times træning var sæsonens første træningspas overstået, og FHKs ligatrup kan nu sætte første kryds i håndboldkalenderen for sæsonen 2019/2020, hvor den første træningskamp er på mandag mod SønderjyskE.

FHK har i alt planlagt syv træningskampe frem mod ligapremieren mod GOG d. 2. september. Foruden kampen mod SønderjyskE ser FHKs opstartsprogram således ud:

D. 1. august: Hallby – FHK (træningskamp i Sverige i forbindelse med træningslejr i Skövde)

D. 2. august: IFK Skövde – FHK (træningskamp i Sverige i forbindelse med træningslejr i Skövde)

D. 3. august: Önnereds – FHK (træningskamp i Sverige i forbindelse med træningslejr i Skövde)

D. 8. august: FHK – HC Odense

D. 19. august: FHK – Århus Håndbold

D. 21. august: Bjerringbro-Silkeborg – FHK

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her
DEL