Mandag aften blev et nyt tiltag der skal hjælpe Fredericias midtby og butikkerne her. De er meget presset på grund af verdenssituationen, men nu kommer byrådet til undsætning med et nyt tiltag.

“Der er ingen tvivl om at vi står i en presset situation. Vores detailhandel er i en sårbar situation, som vi er nødt til at følge nøje. Hvad kan vi som byråd gøre? Vi kan først og fremmest motivere naboer og resten af Fredericia til at handle lokalt, købe takeaway. Vi har allerede som byråd bakket op markedsføringsmæssigt og med en række tiltag”, sagde Bjerregaard.

“Nu er tiden kommet til at gå et skridt videre for at tage de næste tag. De forslag der lægge sop til her er at kontigentfritage medlemmerne af Fredericia Shopping, således at medlemmerne i andet halvår af 2020 får en fritagelse af deres kontingent. Samtidig opfordrer vi de der ikke er medlem til at melde sig ind”, forklarede Borgmesteren.

En aktiv bymidte skabes ved, at fredericianerne bakker op og handler lokalt. Der er behov for tiltag, der kan trække fredericianerne ind til midtbyen, og samtidig er der behov for konkrete tiltag, der kan styrke likviditeten hos detailhandlen og hos byens restaurationer. Derfor har borgmester Jacob Bjerregaardindgået en aftale med Monjasa A/S og T. Hansen, der hver har indvilget i at donere 100.000 kr. til indkøb af gavekort og vouchers til byens detail- og restaurationsliv. Gavekortene bliver en konkret saltvandsindsprøjtning til midtbyen her og nu. 

“Så vil vi også genre bakke op omkring en gavekortløsning, hvor vi gerne vil have gavekort i omløb i Fredericia til vores butikker. Der er et forslag her om at få penge ud og arbejde. Jeg har haft kontakt til Monjasa og thansen om hvorvidt de vil donere 100.000 kroner til denne løsning. Business Fredericia kommer til at forestå denne løsning. Tanken er, at de skal indgå i forskellige konkurrencer, så man kan vinde gavekort til brug i Fredericias bymidte og på den måde få likviditet”

Gavekort og vouchers skal øge omsætningen i midtbyens butikker  


Borgmesteren bemyndiges til at fortsætte dialogen med Fredericias erhvervsliv for at afsøge muligheder for flere sponsorater til gavekort og vouchers, der kan understøtte byens detailhandel og restaurationsliv


”Jeg er glad for, at borgmesteren har lyttet til Dansk Folkepartis ønske og allerede har indgået aftale med et par af byens store virksomheder om en gavekortsløsning. Stor ros for at gøre det muligt. Gavekort og vouchers skal indgå i forskellige konkurrencer, så fredericianerne kan vinde dem og bruge beløbet så hurtigt som muligt. På den måde skaber vi liv i bymidten samtidig med, at den konkrete omsætning hos de enkelte forretninger øges”, siger Inger Nielsen, medlem af Fredericia Byråd. 

“Vi skal se på turismen. Det billede der tegner sig er anderledes end for en måned siden. Vi beder forvaltningen om at se på vores turismeindsats. Det kommer vi til som byråd at forholde os til fremadrettet”, lød det videre.

“Så er der Fredericia som juleby. Ved at investere i etableringen af Fredericia Juleby tænker vi at man ved at starte allerede i november kan skabe en hype om Fredericia. Så er der forslag om en detailhandelsanalyse”, forklarede Borgmesteren.

“Det her gør mig meget glad. Jeg ved, at I har arbejdet intenst med det. Jeg har brug for at sige, at vi står på ryggen af gode beslutninger. Vi har tidligere vist hvordan vi kan give de nødvendige vitaminindsprøjtninger i byrådet. En stor del af midtbyen er handel, men det er oplevelser også”, sagde politisk ordfører for Socialdemokratiet, Steen Wrist Ørts.

”Jeg glæder mig over, at byrådet i den grad har fokus på midtby og detailhandel. Vi har under coronakrisen kunne mærke en stor opbakning fra både fredericianerne og byrådet, og der bliver lyttet til både de udfordringer, og de ideer, vi kommer med”, siger Ole Mortensen, formand for Fredericia Shopping.

Byforum skal skabe liv i midtbyen

Byrådet har i forbindelse med budget 2020 besluttet at nedsætte et byforum, der får den koordinerende rolle i at sikre aktivitet og fremgang i midtbyen. Corona-krisen gør denne indsats ekstra vigtig.

”Vi har nogle rigtig gode erfaringer fra det tidligere initiativ ”Gang i Byen”, og jeg er glad for, at de nu bliver samlet op og videreført i en stærk fælles alliance. På den korte bane handler det om at få gang i midlertidige aktiviteter, markedsføring og kreative løsninger, der kan skabe liv i midtbyen. Men samtidig skal byforum sørge for at koordinere og planlægge tiltagene, så bymidten får det optimale udbytte af den gradvise genåbning – til gavn for detailhandel og restaurationsliv”, siger Christian Jørgensen, næstformand for Kultur- og Idrætsudvalget. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer