Den tilbagevendende debat om Fredericia Kommunes Familieafdeling som for tiden mest handler om mere eller mindre lødige undersøgelser gavner ikke de udsatte familier eller medarbejderne i Familieafdelingen. Der er tydeligvis klemte familier, som oplever de ikke har fået den hjælp som de efterspørger. Disse familier får det ikke bedre af, at andre familier oplever at have fået en god og relevant hjælp. De klemte familier og kommunens medarbejdere kan slet ikke afvente et 4 årligt forløb.

Der bør ske noget nu! Som minimum bør man give disse familier mulighed for at melde sig for at få adgang til at få revurderet og behandlet deres sag. Behandlingen skal ske med et åbent sind fra forvaltningens side og en vilje til at lytte til familiernes egne løsningsforslag. Nedsæt et team af kyndige fagfolk, som kan tage samtalerne og etablere et samarbejde med familierne som peger frem mod bedre løsninger for børn og voksne. Udfordringerne på familieområdet skal ikke gøres til et langstrakt valgkamps teater, det er problemerne i familierne simpelthen for alvorlige til.

Connie Maybrith Jørgensen

Spidskandidat SF

Havepladsvej 142, Fredericia

1 KOMMENTAR

  1. Man kan give Connie Maybrith Jørgensen ret langt hen ad vejen, men først når der er foretaget en uvildig undersøgelse af Familieafdelingen, det er ikke nok, at chefen er gået, for langt de fleste sagsbehandler sidder der stadig i den samme dårlige arbejdskultur, som er blevet opbygget gennem mange år, uden at nogen har grebet ind, selvom mange advarselslamper har lyst.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her