I forbindelse med efterforskninger ved Sydøstjyllands Politi er der dukket flere effekter op, som formentlig stammer fra indbrud, der er begået i flere private hjem inden for de seneste to – tre måneder. Det kan stamme fra indbrud i Horsens, Hedensted, Skanderborg, Ry eller Vejle-området, men kan også være fra indbrud andre steder i landet. For at få opklaret sagen og få dømt indbrudstyven vil Sydøstjyllands Politi gerne have fundet gerningsstederne, hvor tyvekosterne er stjålet fra, og her har de brug for din hjælp. Uden gerningssted eller bevis for at kosterne er stjålet, så kan Sydøstjyllands Politi nemlig ikke få sigtet og dømt den formodede tyveknægt.

– Genkender du derfor nogle af tingene som dine egne, eller ved du, hvem de tilhører, så kontakt os venligst på 114, så vi i fællesskab kan få opklaret, hvor de er stålet fra. Kun på den måde kan gerningsmanden få sin straf, og vi kan få leveret tingene tilbage til de rette ejermænd, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

På billederne ses:

Større krukke med danske mønter

Skruemaskine mrk. Bosch, 18 V

Jagtkasket mrk. Sandfield

Smykkeskrin mrk. guldsmed S. A. Rasmussen, Amager Centeret 122, 2300 Kbh. S

Bestik herunder skål, nøddeknækkere m.m.

Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto
Politifoto