Søndag formiddag klokken 11.45 anmeldt en taxachauffør til politiet, at han var blevet bestjålet af to kvinder ved parkeringspladsen ved Fakta i Vendersgade. De to kvinder var blevet kørt til Vendersgade af taxachaufføren, hvor de betalte 108 kroner for turen. Kvinderne havde børn med i taxaen og en masse bagage – blandt andet klapvogne, som taxachaufføren var så hjælpsom med, at få læsset af for de to kvinder.

– Men da han sætter sig ind i taxaen igen, opdager han, at de har stjålet hans pung, der lå i bilen. De to kvinder, som er 34 og 40 år, er tidligere kendt for at have lavet samme nummer. Der venter nu et retslig efterspil for disse to kvinder, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.