I min byvandring på jagt efter matadoreresidenser i Fredericia sluttede vi i karreen Vendersgade, Danmarksgade, Riddergade og Nørre Voldgade, hvor et billede afslørede hvor meget plads Cohrs Sølvvarefabrik optog inde i kareens baggårde.

ip schmidts cigarfabrik, lunds klædefabrik og cohrs Sølvvarefabrik i luftfoto fra 1954
ip schmidts cigarfabrik, lunds klædefabrik og cohrs Sølvvarefabrik i luftfoto fra 1954

Bemærk i luftfotoet, at man øverst ser det hvide vandtårn på volden og nedenfor I.P Schmidts Cigarfabrik, der ligesom Cohr åd op af baggårdene i karreen. Og til højre derfor, modsat på Vendersgade, Lunds Klædefabrik, der brændte ned til grunden i 1970, og derefter fortsatte dele af produktionen i deres spinderihal, der i dag huser Fitness World og Lægerne ved Volden.

Og ovenfor Cohrs “Villa Pax og mellem den og Danmarksgade lige nedenfor bunden af billedet det virvar af bygninger som Cohr optog og som efter nedrivningen i midtfirserne gav plads til det område vi nu kender som Midtpunktet.

Og som lovet ved en anden lejlighed er det nu kommet til det punkt, hvor vi skal grave i arkiverne igen for at finde ud af hvorfor der ovenpå Cohrs tidligere fabriksareal rejste sig det butikscenter som vi kender som Midtpunktet.

Historien om indkøbscenteret ”Midtpunktet” er uløseligt forbundet med historien om det stolte Fredericia-firma Cohrs Sølvvarefabrik og dettes storhed og fald, der på fremragende vis er beskrevet i Karin Cohr Lützens bog fra 2016 ”Arvesølvet – et familiefirmas storhed og fald”.

Selvom denne artikel er dedikeret Midtpunktets historie skal en række forhold omkring Cohrs flytning fra fabrikskomplekset i centrum af Fredericia dog opremses.

I perioden omkring 1950-1960 var der cirka 500 mennesker beskæftiget på Cohrs Sølvvarefabrik men allerede i begyndelsen af 60’erne begyndte fabrikkens ledelse at kigge på om, og hvordan, firmaets produktion kunne rationaliseres i en tid, hvor det at samle på udstyr langsomt men sikkert gik af mode. Arbejderne overlevede dog de første trusler mod deres levebrød som de ikke ønskede at få sat under rationaliseringslup, men i perioden frem til midten af 1970’erne kneb det med at sælge tilstrækkeligt til at holde fabrikken i gang og i 1976 var familierne Cohr og Lützen HELT ude af deres gamle firma. De sidste år af virksomhedens historie var præget af skiftende ejere og trods opkøb af konkurrerende sølv-virksomheder måtte man i begyndelsen af 80’erne tænke i nye baner og det nye blev planen om at opføre en ny og mere tidssvarende fabrik udenfor voldene, og i juli måned 1984 blev det første spadestik taget til den nye fabriksbygning, og mindre end 4 måneder senere var der rejsegilde på byggeriet og i begyndelsen af 1985 udflyttedes den del af produktionen fra den gamle fabrik i centrum som skønnedes rentabel til den nye firmadresse på Nørrebrogade 131.

Cohrs nye fabrik Nørrebrogade 1987 (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Cohrs nye fabrik Nørrebrogade 1987 (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Sidste rest af Cohrs fabrikskompleks i Vendersgade under nedrivning 1985. I Baggrunden Plejehjemmet I.P.Schmidt' (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Sidste rest af Cohrs fabrikskompleks i Vendersgade under nedrivning 1985. I Baggrunden Plejehjemmet I.P.Schmidt’ (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)
skråtegning af det nye butikscenter (Foito fra første prospekt om butikscenteret)
skråtegning af det nye butikscenter (Foito fra første prospekt om butikscenteret)
Sådan så indgangen fra Danmarksgade ud i det oprindelige prospekt for Midtpunktet. I hø'jre side den planlagte men aldrig udførte restaurant og cafe med terasse og det løvdækkede tag over den del af butikscenteret
Sådan så indgangen fra Danmarksgade ud i det oprindelige prospekt for Midtpunktet. I hø’jre side den planlagte men aldrig udførte restaurant og cafe med terasse og det løvdækkede tag over den del af butikscenteret

Og allerede i september måned 1984 var de første planer om hvad der skulle ske med det store areal som ville blive frigjort i midtbyen når Cohr var flytttet til Nørrebrogade og det store nedrivningsarbejde af fabrikskomplekset var færdig efter starten herpå i foråret 1985. Og det var to markante lokale personligheder der stod bag planerne. Ejendomshandler Bo Storgaard og de første tegninger blev lavet af Jean Brahe og i første omgangs omtaltes planerne blot som et ”butikstorv” med 8-12 butikker.

Og cirka et halvt år senere var byggerikoncernen Larsen & Nielsen klar med de 22 millioner der skulle til for bl.a. at købe Cohr-grunden af Sparekassen SDS som lå som direkte nabo til Cohrs Sølvvarefabrik. Og så selvfølgelig til at nedrive Cohrs gamle og saneringsmodne fabriksbygninger og opføre det nye ”butikscenter” som nu var ”navnet på nybyggeriet. Man regnede med at lokalplanerne for området ville gå nemt da byrådets plan- og miljøudvalg var positivt stemt overfor ideen og at man derfor i maj måned kunne nedrive cohrs bygninger og have byggeriet færdigt i oktober 1985 så det var klar i god tid til julehandlen samme år.

Estimaterne fra foråret 85 var dog vel optimistiske, for det blev først i juli/august 1985 at nedbrydningsarbejdet gik i gang med forventet færdiggørelse inden 1.november 1985. og opførelsen og åbningen af det nye butikscenter derfor udskudt til slutningen af 1986.

Forsinkelsen skyldtes bl.a. at det først var 4.11.1985 at byrådet endeligt vedtog den nye lokalplan for området, bl.a. efter et forløb, hvor der havde været borgerindsigelser i forbindelse med at butikscenteret oprindeligt havde lovet flere grønne og fællesarealer til de øvrige beboere i karreen, som fra det første til endelige udkast til området forsvandt, ganske som en ellers planlagt underjordisk parkeringskælder.

Cohrs bagbygninger nu nedrevet og der er piloteret til Midtpunktet (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Cohrs bagbygninger nu nedrevet og der er piloteret til Midtpunktet (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)

Den 30.oktober 1986 kunne butikscenteret endeligt indvies og havde i den mellemliggende periode fået navnet Midtpunktet.

Ikke alle butikker var udlejet eller færdigindrettet til åbningsdagen og især kontorlejemålene på 1.salen i det nye butikscenter kneb det i starten med at få udlejet.

De første butikker der rykkede ind var: Favør Supermarked, Paw Sko, Ole Stofmode, en kiosk- og videobutik, en blomsterforretning og en farvehandler.

Og af uransageligelige årsager blev der intet ud af de store planer bl.a. om et løvovedækket torv eller den restaurant (omtrent planlagt fra der hvor fredericia Isenkram nu ligger og ned til kunstværket foran indgangen til sport24) , som de tidligste tegninger af butikscenteret ellers havde lagt op til for at skabe mere miljø end det man finder i dag i Midtpunktet.

Tak til Nanette Simonsen Rytter fra Plan og Arkitektur for at finde lokalplanen for Midtpunktet frem og muliggøre gennemsyn heraf. Og ikke mindst til Lokalhistorisk Arkiv for at finde de ønskede billeder frem til denne artikel.

https://www.facebook.com/heinybags/
Annonce