I Fredericia åbner IONITY i samarbejde med Circle K high power ladestandere, som sidste led i kæden i samarbejdet i Danmark

Fredag den 8. februar blev det danske netværk af IONITY high power ladestandere i samarbejde med Circle k indviet i Nyborg. Den sidste station blev åbnet tirsdag den 19. februar på Circle K Fredericia Snarremosevej. Circle K har nu 5 stationer, hvor IONITY har high power ladestandere, Aabenraa, Nyborg, Skanderborg, Nørager og nu Fredericia. Circle K har en ambition om at være danskernes foretrukne destination for folk på farten og dette samarbejde er et skridt ind i fremtiden.

Et af fremtidens brændstoffer er el, og Circle K og IONITY er derfor gået sammen med det formål, at realisere et europæisk netværk. IONITY er oprettet af BMW Group, Daimler, Ford og Volkswagen Group med Audi og Porsche. Ambitionen er at etablere et ladenetværk i 24 lande, som muliggør langdistancerejser mellem opladningsstandere langs motorveje og større veje på tværs af Europa, hvilket ikke har været muligt for de fleste elbiler indtil nu. Laderstanderne er med høj effekt med 350 kW (CCS-standard), og de kan anvendes af nuværende som fremtidige køretøjer.

Circle K har lavet et samarbejde med IONITY på tværs af landegrænser. Det betyder, at netværket også kommer til at være på Circle K stationer i Norge, Sverige og de baltiske lande.

”I Circle K tror vi på, at el transport er en del af de fremtidige brændstofsløsninger. Vi er glade for at samarbejde med en partner med høje ambitioner. Circle K’s ambition er at være knudepunkt for folk på farten, uanset om de kører i elbiler, på benzin eller diesel eller noget helt andet,” udtaler Senior Fuel Director i Circle K, Steen Hansen.

Hos IONITY er der også stor tilfredshed med samarbejdet. ”Det er en glæde, at vi nu kan åbne et netværk af high power ladestandere til elbiler, som lægger grundlaget for langdistancekørsel med elbil i Danmark” udtaler Jan Haugen Ihle, Regionsdirektør for Nordeuropa hos IONITY.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her