Omkring 20 Herslev-borgere var i gang fra lørdag klokken 09:00 – 13:00, hvor de gjorde deres til, at byen skal se lækker og indbydende ud.

Det er Herslev Beboerforening, som stod bag initiativet, og i alt var omkring 20 borgere mødt op. En blanding af unge og lidt ældre satte deres præg på bybilledet i Herslev, hvor der blandt andet blev vasket skilte, ordnet hække og andet arbejde, som Fredericia Kommune ikke gør for dem.

Der blev blandt andet fejet. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

I stedet har Herslev Beboerforening lavet initiativet “hjælp din by”.

“Vi mødtes klokken 9 og fik rundstykker, og så gik vi ellers i gang. Nu skal vi så huske at holde det ved lige så vi ikke får samme situation igen,” siger Ole Møller, der sidder i bestyrelsen i beboerforeningen.

Der blev fjernet ukrudt fra stenene. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Med en temperatur på omkring de 20 grader, hvor det ikke var for varmt og heller ikke for koldt var forholdene optimale for de flittige borgere.

“Det har været rigtig godt. Det er har været lige tilpas, og vi har nået det vi skulle inden for tidsplanen,” forklarer Ole Møller.

Alle aldre hjalp til. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Ole Møller har boet i Herslev i mange år, og han håber, at projektet kan få Herslev vist frem på bedste vis.

“Vi skal skabe et godt og attraktivt område, som gør, at folk vil flytte herud. Sådan en dag, som den her, er med til at gøre byen mere indbydende for folk, der overvejer at flytte herud,” siger Ole Møller.

Der blev lappet huller på det lille brostensstykke. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter at have været trukket i arbejdstøjet i de fire timer stod den efterfølgende på pølser og øl/vand til de flittige borgere, der gjorde deres til, at Herslev nu stråler om kamp med solen.

http://prinsenafegypten.dk