Efter en kritisk udsendelse på DR blev Herkules anmeldt til politiet. Nu skulle alt endevendes. Forventningen var at ejerne og medarbejderne ville få problemer. Men i stedet for blev de renset.

Efter at Johnny Madsen var blevet interviewet til udsendelsen på DR, blev han opmærksom på at turene til Sverige var et stort tema i denne. Han erkendte i interviewet at det ikke var i orden, men var slet ikke forberedt på, at den 4 år gamle episode ville blive brugt mod ham af en bortvist medarbejder.

“Jeg havde det endelige ansvar. Sådan var det. Men det er også vigtigt at se på, hvem der stod for hvad. Jeg havde uddelegeret ansvaret til den person, og han var på den måde Herkules på stedet. Han skulle have stoppet det. Det er som at blæse med mel i munden, hvis man både vil fortælle hele landet at episoden var skidt, og så samtidig ikke fortælle at man selv kunne og skulle have forhindret det”, siger Johnny Madsen.

En af de store anklager mod Herkules i udsendelsen handlede om denne fiktive biljagt og en episode med en fiktiv landmine, hvor en ekstern medarbejder i Sverige havde arrangeret dette, mens Johnny ikke selv var i Sverige. Samarbejdet med denne person ophørte straks Johnny Madsen fandt ud af det hele. Den dag i dag vil han ikke flygte fra sit medansvar som ejer af opholdsstedet, men påpege hvordan det alle steder indenfor faget er således, at man uddeleger opgaverne og den enkelte leder skal skride ind.

“Han skulle have skredet ind. Det var hans ansvar og pligt”, siger Johnny Madsen. Han føler at det er grotesk, når den bortviste medarbejder bruges som vidne, men at det ikke kommer frem, hvad hans egen rolle i Sverige var:

“Det var jo det, jeg handlede på. Jeg ville ikke acceptere det, og når vi så 4 år senere får det smidt i hovedet, finder jeg det vildledende, at man ikke undersøger forløbet ordentligt. Det mindste man kunne have gjort var at spørge den bortviste medarbejder, om han ikke var leder af den tur. Den havde nok givet seeren et andet indtryk af hans troværdighed”.

Også en påstand om at Herkules skulle have haft en “dørmandspædagogik”, tilskriver Johnny Madsen den bortviste medarbejder. Efter Johnnys opfattelse er det en ensporet fremstilling, hvilket tidligere medarbejdere Hans Seeland og Pia Surrow er enige med ham i.

Det tidligere bestyrelsesmedlem der også senere blev svindeldømt, rettede også påstande om at ejerne stak penge ned i lommen. Men det blev ikke fortalt, at Johnny havde fyret bestyrelsesmedlemmets kone, og at han havde forladt bestyrelsen 4 år forinden.

“Nej, det blev bare taget for gode varer, hvad de personer sagde. Så var det ligemeget med alle andre, inklusiv de mange medarbejdere og de tilfredse unge, der også var”, siger Grethe Jensen.

Uanset hvad så var anklagerne så alvorlige, at der muligvis kunne rejses straffesager mod parret og medarbejderne, hvis de var sande. Der dukkede da også en politianmeldelse op, kort tid efter udsendelsen.

Banken lukker kassen i

I dagene op til udsendelsen og efter var der meget stress på hos Johnny Madsen og Grethe Jensen. De forsøgte at forklare deres bank hvad der var på vej, men kunne mærke at stemningen mod dem var ved at skifte. Traileren kørte på tv og der blev lovet afsløringer.

Det lovede ikke godt.

“Det hele blev pisket op. Vi kæmpede for at få nogle korrekte informationer ud, men det var som at tale ind i en mur”, siger Grethe.

Da udsendelsen tonede frem en søndag aften i 2011, var der tavshed på Herkules. Medarbejderne sad i chok og så på at deres arbejdsplads for øjnene af hele Danmark blev anklaget for at udsætte unge for tortur og være en økonomisk malkemaskine.

Johnny sad og så stift på skærmen, mens han rystede på hovedet. Chokket sad så dybt i ham, at det her overhovedet skete.

“Jeg nægtede at tro på at folk ville købe den historie. Alle måtte da indse at det her var en fejltagelse”, forklarer han.

Men sådan skulle det ikke gå. Tre dage senere lukkede banken Herkules kassekredit, og nu kunne man ikke udbetale løn til medarbejderne. Johnny Madsen og Grethe Jensen blev paralyseret. Grethe beskriver det som om at de blev forvandlet til zoombier:

“Det var helt uvirkeligt. Vi havde alle de her unge, som vi havde ansvaret for. Og vores mange medarbejdere. Nu skulle de forlade arbejdet fra minut til minut. Chokbølgen spredte sig. Jeg forstår den dag i dag ikke, hvorfor banken gjorde det. Vi havde balance i regnskabet, masser af revision, og økonomisk kunne vi have fortsat. Banken kendte alle vores forhold. Men uden kassekreditten var det umuligt at drive så stort et sted. Vi kunne ikke nå at skaffe pengene inden lønningsdagen”.

Politiet kommer

Kort tid efter at den spetakulære udsendelse var blevet sendt på DR, blev der indgivet politianmeldelse mod Herkules og ejerne bag opholdsstedet. Et rejsehold ankom fra København for at undersøge de mange anklager der var blevet rejst, og indtil flere af medarbejderne blev nu afhørt af politiet.

Alt blev endevendt.

“De kom til mig og så var der ikke andet at gøre end at svare på spørgsmålene. Men jeg følte at vi intet havde at skjule, og nu handlede det kun om at blive renset”, forklarer Johnny Madsen. Han lagde derfor alt frem og samarbejdede med politiet. Samtidig havde han en dårlig smag i munden over at tilsynsmyndigheden, Fredericia Kommune, ikke havde meldt sig klart og tydeligt på banen og forklaret offentligheden om de årelange tilsynsrapporter, de havde udfærdiget.

“De gik bare i flyverskjul og lod som ingenting. Men der var både uanmeldt tilsyn og anmeldt tilsyn fra Fredericia Kommune, så det var efter min mening en nem opgave at give sig til kende og bakke op omkring det tilsyn, man havde ført”, mener Johnny.

Hvorfor tror du, de ikke gjorde det?

“Spørg dem. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på om nogle chefer i socialforvaltningen syntes det var helt fint, at vi havde fået nogle tæv. Vi beklagede os i 2008 over flere sagsbehandlere i kommunen, der ikke var forberedt godt nok til møderne om de unge, de selv havde anbragt hos os. Det var et forsøg på at få en bedre dialog, men jeg tror de tog det mere personligt end de burde”.

Vi er kommet i besiddelse af en skrivelse, der er sendt til kommunen, hvor Herkules italesætter nogle af de problemer der var. Uanset hvad, så er det Johnny Madsens indtryk, at kommunikationen fra tilsynsmyndigheden ville have været afgørende i dagene efter udsendelsen.

Renset for anklager men dømt alligevel

Det er med en bittersød fornemmelse at Grethe Jensen og Johnny Madsen i 2012 sad med et stykke papir fra politiet i hånden, der frikendte dem for de mange anklager en bortvist medarbejder og et senere svindeldømt bestyrelsesmedlem havde rettet mod dem på landsdækkende tv. For det kom næsten et år efter udsendelsen og på et tidspunkt hvor lyset var lukket og slukket.

“Vi var lettede men også samtidig fulde af skuffelse over at vi var blevet straffet alligevel, som om vi havde gjort alt det, vi nu fik ord for, vi ikke havde gjort”, fortæller Grethe.

Ironien var ikke til at tage fejl af. De var allerede stemplede og uønskede alle vegne, og ingen ville røre dem med en ildtang. Og der kom heller ikke nogen ny udsendelse på DR, der fortalte historien om, hvor lidt anklagerne havde ført med sig hos de danske myndigheder, der nu havde undersøgt påstandene fra nær og fjern.

Nøglerne til huset var afleveret til banken. Johnny og Grethe fandt et nyt sted at bo. Livet skulle gå videre. Nu skulle de lære at leve med skandalen, rygterne og de falske anklager. Landsforeningen af opholdssteder udsendte en pressemeddelelse til støtte for Herkules, og der kom et par lokale artikler.

Men de fleste andre steder var løbet kørt. Og Johnny Madsen måtte mærke stemplet i panden:

“Jeg havde forsøgt at finde et job. Det blev på en skole. De skulle så lige spørge bestyrelsen, om man kunne have sådan en som mig ansat”, fortæller Johnny med et bittert smil. Skolen valgte at ansætte ham, så han fik sit sidste arbejdsår på stedet, hvilket han var meget taknemmelig for. Men han var efter udsendelsen på DR faldet i unåde i de kredse, hvor han før var respekteret og havde vundet så mange tillidsstemmer før i tiden, når han kæmpede for sine ideer om at bringe de unge ud af vold, kriminalitet og sociale belastninger.

Nu gik han på pension uden et ord som tak for hans idealisme og iværksættertrang gennem et langt arbejdsliv.

Fortsættes…

Se også forrige artikel:

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her