Pædagogikken indenfor faget var altid til debat. For hvordan skulle man håndtere unge med alvorlige adfærdsproblemer, der eksempelvis var blevet dømt for kriminalitet. Havde nogen de vise sten, og kunne man være sikker på resultaterne? Herkules holdte på øretævernes holdeplads.

Mange af de anbragte på Herkules var blevet placeret på stedet, fordi de havde alvorlige problemer med adfærd og sociale normer. Udfordringerne for medarbejderne var derfor omfattende, da de både skulle fungere som ordentlige voksne med empati og tilknytning, men samtidig handle på grænseoverskridende adfærd, trusler og skældsord.

Ansatte vi har været i kontakt med har fortalt om udfordringerne, og hvordan man forsøgte at håndtere dem. Nogle mener at mange ansatte på forskellige opholdssteder rundt omkring i landet også kender hinanden, og snakker på kryds og tværs. På den måde er der fortsat diskussion rundt omkring om, hvordan man som pædagog skal takle en ung, der eksempelvis truer eller opfører sig dårligt.

Her dukker Herkules sagen også op. Johnny Madsen har oplevet flere episoder, hvor han efter udsendelsen var blevet konfronteret med, at han jo også havde svindlet i Fredericia og udsat unge for mishandling.

Uanset hvad så var den pædagogiske opgave stor for personale og ledelse, der fik utilpassede unge tilsendt fra alle egne af landet. Herkules voksede og åbnede flere afdelinger, samtidig med af Fredericia kom på landkortet indenfor det socialfaglige område. Efter at Vejle Amt blev nedlagt, blev tilsynet med Herkules overtaget af Fredericia Kommune. Som en af byens helt store pædagodiske arbejdspladser var stedet meget synlig.

Pia Surrow blev afdelingsleder på Endelave, og hun kan ikke genkende den beskrivelse af Herkules, som kom frem i udsendelsen. Hun mener at der altid vil være modstand hos en ung, der skal ud og gå en tur i skoven. Men de ansatte deltog på lige fod med de unge, og det handlede om at skabe et samarbejde. Hun afviser kategorisk at de unge blev mishandlet. De medarbejdere vi har været i kontakt med, bakker hende op.

Hårde anklager

I 2006 fik ledelsen lavet en film om Herkules, hvor man forsøgte at forklare nogle af de udfordringer og løsninger, som man havde. Det skete i samme periode hvor episoden fra Sverige dukkede op. Anklagen mod Herkules i tv-udsendelsen gik blandt andet på, at man skulle have ansat dørmænd, have en celle på Endelave og at de unge i Sverige blev udsat for noget der lignede tortur. Johnny Madsen bekræftede i udsendelsen at der havde været en dårlig adfærd i Sverige med nogle enkelte episoder 4 år tilbage i tiden.

Man kan endnu i dag via en almindelig netsøgning finde den egenproducerede film om Herkules online, som Herkules fik lavet om sig selv. I filmen forsøger man at forklare den pædagogiske tilgang og de udfordringer man forsøger at finde løsninger på. Men påstandene om at pædagogikken var torturlignende og at metoderne dermed var stærkt kritisable, dukkede først op i DR’s udsendelse. Det fremstillet som afslørende i trailere op til udsendelsen.

“Jeg synes faktisk, at en fyret medarbejder der mente der skulle være sket noget forkert, havde et ansvar selv. Man kunne og skulle have brugt sin skærpede underretningspligt, hvis man virkelig mente det, man pludselig sad og sagde på landsdækkende tv”, siger Hans Seeland. Han følte selv at han blev anklaget for at være psykopat, fordi han arbejdede på Herkules. Den opfattelse deler flere af de medarbejdere, der mistede deres job efter udsendelsen

Johnny Madsen mener fortsat, at de episoder som DR bragte frem, var enkelte hændelser, der allerede var blevet håndteret og som på det tidspunkt var 4 år gamle.

“Da jeg fandt ud af det dengang, så handlede jeg på det. Det blev understreget overfor medarbejderne, at den slags ikke måtte forekomme. Og det gjorde det heller ikke siden”, siger Johnny Madsen. Men 4 år senere blev det brugt i udsendelsen som dokumentation for Herkules misforhold. Det fandt Johnny og Grethe absurd, fordi det var blevet rettet til og var enkelte episoder med eksterne medarbejdere i Sverige.

“DR har undersøgt Herkules og kan afsløre, hvad de unge bliver udsat for”, hed det sig i traileren op til udsendelsen. Som det fremgår af traileren anvendes der følelsesbetonede soundtracks og dramaturgiske greb, hvis indtryk er stærkt kritiske overfor opholdsstedet.

I forvejen havde man givet nogle af de unge telefoner, som de skulle bruge til at kontakte nogen. Tidligere afdelingsleder Pia Surrow fik dengang en af de unge til at fortælle hende om det, og da gik det op for hende at noget var under opsejling. Både Johnny og Grethe bekræfter at de havde den samme følelse, fordi de mener de unge begyndte at opføre sig underligt. Den dag i dag spekulerer de over, hvem der stod bag det hele:

“Jeg har altid spurgt mig selv om, hvem der har bragt den historie ind til produktionsselskabet, der lavede udsendelsen”, siger Johnny Madsen. Det kom heller ikke bag på ham, at det var en bortvist medarbejder, der fremkom med påstandene om at Herkules mishandlede de unge. I det hele taget mener parret, at udsendelsen byggede på personer, som man havde al mulig grund til at hævne sig på deres tidligere arbejdsplads.

Landsforeningen for opholdssteder udtalte i november 2012 harme og man udtrykte utilfredshed med hele måden, hvorpå sagen om Herkules var blevet behandlet i tv-udsendelsen:

“Mediernes jagt på sensationer kender åbenbart ikke til hverken etiske eller moralske grænser”, sagde direktør Geert Jørgensen. Han pointerede at de unge på opholdssteder rundt omkring i landet naturligvis skal høres, men ikke på den måde det var sket med Herkules. Samtidig rettede man en alvorlig kritik mod medierne og slog fast at journalisterne ikke kan facilitere samtalen eller tage hensyn til de sårbare unge. Man rettede også en stærk pegerfinger mod motiverne for de tidligere medarbejdere:

“Udover de 2 episoder var udsendelsen præget af mange usandheder ofte med tidligere ansatte som hovedkilder. Hvad deres motiv har været, må stå hen i det uvisse”.

Økonomiske anklager

Udover de pædagogiske anklager var økonomien også i centrum af den kritiske udsendelse. Herkules var vokset meget på relativt få år, og succesen kunne ses i antallet af afdelinger og ejendomme. Der var en professionel bestyrelse og der blev ført tilsyn med stedet. Men det ændrede ikke på at anklagerne blev fremført:

“Vi blev beskyldt for at være en pengemaskine. At vi havde uorden i vores regnskaber og den slags”, forklarer Grethe. Johnny slår også fast, at regnskaberne var under revisionskontrol, og der var ingen ting at bemærke.

Det tidligere bestyrelsesmedlem havde forladt bestyrelsen 4 år før han blev brugt som vidne mod Herkules. Bestyrelsesmedlemmets kone var blevet afskediget fra Herkules, forklarer Johnny. Som bestyrelsesmedlem var han blevet forelagt regnskaberne, og kunne have gjort indsigelse eller foretaget en indberetning.

“Det fik naturligvis ikke ligefrem skabt en god følelse mod os. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man ikke tænkte, at folk der var blevet fyret, måske ikke kunne berette helt uskyldigt om noget som helst”, understreger han.

“Det er jo ikke sådan, at man bare kan overføre midler til dårlige tider som i en hvilken som helst anden forretning. Fem procent var der plads til”, forklarer Johnny Madsen. Da finanskrisen ramte hårdt i 2009 begyndte nogle kommuner at trække unge tilbage, fordi de ville spare penge, siger han og uddyber:

“Som det var måtte vi afskedige medarbejdere og slanke Herkules. Vi blev også nødt til at etablere en kassekredit i banken. Men vi kom ned på cirka 35 medarbejdere, og det var rigtig ubehageligt at skulle fyre nogle”.

Fortsættes…

Se også forrige artikel:

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her