Vibeke Vejlgård Thomsen blev ansat på opholdsstedet Herkules i 2005. Hendes opgave var at få en skole til de unge etableret, så de kunne gennemføre en Folkeskole-eksamen. Udfordringen med de unge var fra starten af stor, men hun oplevede store succeser.

Hvad skal man gøre med et ungt menneske, der kommer med store udfordringer i bagagen, og som under normale omstændigheder med en sådan baggrund aldrig ville gennemføre en almindelig Folkeskole afgangseksamen?

Den udfordring tog Johnny Madsen op og besluttede sig for at Herkules ganske enkelt skulle have sin egen skole. Visionen var at de ansatte både havde en pædagoisk tilgang men samtidig også en skoleafdeling, hvor der blev skabt nogle fremtidsmuligheder for de unge. Han fandt i Vibeke Vejlgård en sparringspartner, der uden problemer kunne se ham i øjnene og sige sin mening. Det passede Johnny ganske godt, for han vidste hvor stor en opgave skolelederen ville stå med i hverdagen.

“Skolen på Herkules er noget af det, jeg er allermest stolt af”, fortæller Johnny Madsen og uddyber:

“Hvis vi fik en ung, der aldrig havde fået noget viden puttet ind i hovedet og som altid var blevet bekræftiget i at de intet kunne, så var skolen med til at ændre på deres selvopfattelse”.

Vibeke Vejlgård Thomsen er enig med Johnny Madsen, og hun udtrykker stor stolthed og glæde over sin tid på Herkules, hvor hun fik mulighed for at gennemleve succesrejser med de unge, der gennemførte en skolegang på stedet. Hun kom derud som lærer i 2005, og har siden Herkules lukket båret rundt på en stor forundring over, at det gik som det gik. I dag ser hun tilbage på en tidligere arbejdsplads, hun selv kalder for fantastisk. Da udsendelsen kom på DR i 2011, hvor Herkules blev anklaget for at være en pengemaskine og et dårligt sted for anbragte unge, var hun forundret over at de gode resultater slet ikke blev nævnt.

Vibeke var ikke bange for at sige sin mening til Johnny Madsen selvom han var chefen, og det blev til et succesfuldt samarbejde mellem læreren og Johnny. Hun fortæller gerne historien bag den selvstændige skole på Herkules, der lykkedes med at få rigtig mange unge gennem en Folkeskoleuddannelse på trods af alle udfordringer.

“På et tidspunkt får vi lov til at danne vores eget hus. I starten var vi på bostederne, og det giver en vis form for uro. Så da vi fik vores rigtige skole, blev det meget trygt og det blev mere seriøst for eleverne”, fortælle Vibeke Vejlgård.

Havde I et samarbejde med Fredericia Kommune?

“Ja, vi havde et samarbejde med Taulou Skole og skoleafdelingen i Fredericia Kommune. Jeg synes at jeg havde et godt samarbejde med dem. Man skal have tilladelse hvis man skal køre eksamener på en intern skole. Jeg syntes at det var sindssygt vigtigt, at de unge fik den her uddannelse. Der er mange aspekter i det. Det med at de har et stykke papir på at de har gennemført og at de kan komme videre på en ungdomsuddannelse”, svarer Vibeke Vejlgård.

Hun forklarer også at de unge gennemførte noget, der blev sat pris på i samfundet. På den måde fik de en succesoplevelse. Mange af de unge havde lidt store nederlag i skolerne rundt omkring. Ikke fordi de var dårligt begavede, men simpelthen fordi de havde hængt i gardinerne eller var blevet overset.

Var der noget I gjorde anderledes end man ellers ville have gjort?

“Jamen vi tog udgangspunkt i den enkelte elev. Og vi var heller ikke en klasse med 28 elever. Vi prøvede virkelig at mærke efter, hvor de var – og så at man havde nogle lærere der ville dem, der også var dygtige rent faglige til deres fag. Dygtig formidler, dygtig relationelt og dygtig fagligt. Det giver rigtigt meget”, forklarer Vibeke Vejlgård.

Hun vægtede også at lærerne var forskellige. Der skulle være forskellige aldre, forskellige køn og have forskellige opfattelser af tingene. I det hele taget havde Vibeke stor indflydelse på hvordan Herkules fik sin egen skole til at fungere, og dermed også stor andel i de resultater, det førte med sig.

“Jeg synes at Vibeke var ualmindelig dygtig. Jeg har svært ved at forstå, hvordan man på den måde kunne underkende en indsats af den karakter i sådan en udsendelse”, siger Grethe Jensen, siger hun og uddyber:

“Netop skolen var i vores bevidsthed et af de afgørende fundamenter i Herkules tankegang, man kunne have undersøgt og medtaget i den stærkt kritiske udsendelse om opholdsstedet”.

Vibeke Vejlgård havde som skoleleder kontakt med størstedelen af de unge, der var i skoledelen af Herkules. Hun så dem således i dagligdagen, og havde mulighed for at følge med i stort og småt, specielt når der blev afleveret til skolen af pædagogerne, der løbende orienterede lærerne om stort og småt.

Var det dit indtryk at der var nogen, der led overlast?

“Nej, det var det ikke”, svarer Vibeke Vejlgård.

Hørte du historier om noget?

“Jeg hørte den historie som blev omtalt i den tidligere udsendelse. Den hørte jeg, for den havde vi også oppe på ledermøder. Men ellers erindrer jeg ikke voldsomheder derude. Altså, det er unge mennesker som er teenagere og som har en hel masse ting med i bagagen. De skal igennem meget. Pludselig finder de ud af at mange af de ting de kan, kan de ikke bruge i den sammenhæng, hvor vi er. Det må være frygtelig hårdt”.

Vibeke Vejlgård mener at de unge kommer gennem en fantastisk rejse, også i deres indre, ikke kun skolemæssigt men også personligt. Det kan være tøjet eller måden man taler på. Hun beskriver mange af de unge der kom til Herkules som sårbare unge mennesker, der ikke havde haft mulighed for at blive guidet ind på den rigtige vej af de omgivelser de havde. Også unge der stiftede bekendtskab med det kriminelle miljø og med rusmidler:

“Det var unge, der var på kanten”, slår Vibeke Vejlgård fast.

Derfor føler hun også at det var synd for de unge på Herkules at udsendelsen var med til at lukke stedet. Før udsendelsen var hun meget spændt. Hun forventede nok ikke en positiv udsendelse, men blev alligevel meget overrasket.

“Hvordan kunne nogle af dem jeg har arbejdet sammen med stå frem og sige de her ting, der skulle være sket på Herkules, uden at de havde reageret på det”, siger Vibeke. Hun fortæller at hun var målløs, chokeret og vred.

Nogle af de unge forsøgte at kontakte medierne og komme med en anden version end de 3 unge, der optrådte i udsendelsen, fortæller Vibeke. Men det hjalp ikke noget. Hun mener ikke at de unge der kritiserede Herkules var repræsentative for stedet. Men konklusionen var alligevel den samme i offentligheden, hvor mediestormen rasede i tiden efter udsendelsen.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her