Forside Debat Her kan du møde Karina Lorentzen som første maj-taler

Her kan du møde Karina Lorentzen som første maj-taler

DEL
Karina Lorentzen
Foto: Spidskandidat for SF, Karina Lorentzen


Karina Lorentzen, folketingskandidat for SF, taler traditionen tro ved en række arrangementer 1. maj – og så skal hun spise insekter ved ”Klimaets første maj” i Veje.

Karina Lorentzen Dehnhardt er spidskandidat for SF og efterhånden en garvet 1. maj-taler, og der er ikke tvivl om, hvad temaet bliver i år:

– Ny regering uden tvivl. Jeg håber personligt på, at det bliver Lars Løkkes sidste første maj som statsminister. Vi har brug for en ny kurs, der sætter stop for skattelettelser og prioriterer klimaet og velfærden, forklarer hun.

Sluger en melorm for klimaet
Men foruden de mere traditionelle første maj-talere, afholder hun sammen med Birgitte Vind (S) ”Klimaets første maj” på Økolariet. Et af indslagene er prøvesmagning af insekter, fordi de af flere er udråbt til løsningen på klimakrisen, da de ikke påvirker klimaregnskabet så negativt som oksekød.

– Jeg har det nok lidt spøjst med at spise melorme og græshopper, og jeg tror da heller ikke, at det er løsningen på klimakrisen. Men vi stiller det vigtige spørgsmål: Hvordan vi får opbakning til klimasagen fra alle, for der er ingen tvivl om, at hvis almindelige mennesker oplever store afgifter på kød og CO2, så taber vi deres opbakning. Det handler altså om at finde en model, der er socialt retfærdigt, forklarer Karina Lorentzen. 

Program:
8.30                     3F Kolding, Galgebjergvej 4, 6000 Kolding
9.30                     3F Fredericia, Venusvej 32, 7000 Fredericia

10.30                  Klimaets første maj, Økolariet, Dæmningen 11, 7100 Vejle

13.30                  LO Kolding, Stejlbjerganlægget, 6000 Kolding
14.30                  LO Fredericia, Tøjhuset, Gothersgade 34, 6000 Kolding
16.30                  LO Varde, Varde Sommerland, Gellerupvej 49, 6800 Varde

DEL