Monika Fagerholm, Jens Mattsson, Jenny Lucander, Dag Johan Haugerud, Yngve Sæther, Sampo Haapamäki og Jens-Kjeld Jensen modtog Nordisk Råds priser 2020 ved den virtuelle prisuddeling tirsdag aften. COVID-19 satte en stopper for den planlagte prisuddeling i Island, og vinderne af de fem priser blev i stedet afsløret ved en anderledes prisfest online.

Nordisk Råds litteraturpris 2020


Forfatteren Monika Fagerholm fra Finland fik Nordisk Råds litteraturpris 2020 for romanen Vem dödade bambi?. Monika Fagerholm får prisen får et værk, som er en stiliseret moralitet skrevet med en rasende energi.

Vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2020

Billedbogen Vi är lajon! af den svenske forfatter Jens Mattsson og den finlandssvenske illustrator Jenny Lucander fik Nordisk Råds børne-og ungdomslitteraturpris 2020. Årets vinderbog står ubetinget på barnets side med et insisterende børneperspektiv i både tekst og billede.

Vinder af Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2020

Den norske film Barn af manuskriptforfatter og instruktør Dag Johan Haugerud og producer Yngve Sæther fik Nordisk Råds filmpris 2020 for et ambitiøst og eftertænksomt værk, som med empati og stor alvor behandler forholdet mellem børn og voksne og stiller indgående spørgsmål.

Vinder af Nordisk Råds filmpris 2020

Den finske komponist Sampo Haapamäki fik Nordisk Råds musikpris 2020 for værket Konsertto neljäsosasävelaskelpianolle ja kamariorkesterille (Konsert för kvartstonspiano och kammarorkester). Det er en unik kombination af naturlig musikalitet, imponerende håndværk og en konstant udforskning af den klassiske musiks traditioner.

Vinder af Nordisk Råds musikpris 2020

Jens-Kjeld Jensen fra Færøerne fik Nordisk Råds miljøpris 2020 for sin store indsats for at sætte fokus på mangfoldigheden i den færøske natur. Jens-Kjeld Jensen samarbejder med naturforskere over hele verden og har medvirket til at kortlægge over 350 nye arter på Færøerne.


Om Nordisk Råds priser
Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: litteraturprisen, filmprisen, musikprisen, miljøprisen og børne- og ungdomslitteraturprisen. Vinderen modtager prisstatuetten “Nordlys” og 350.000 danske kroner, som uddeles i forbindelse med Nordisk Råds årlige session.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer