Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i EWII og afgående bestyrelsesformand Jørn Limann (th.) Valget til EWIIs repræsentantskab er overstået, og listen med de 120 personer, der fra 1. januar 2019 og fire år frem skal udgøre EWII Koncernens øverste myndighed, ligger klar.

Der er tale om en relativ stor udskiftning af repræsentantskabet, da 46 af de 120 (38%) medlemmer er nyvalgte, hvilket glæder Jørn Limann, afgående formand.

“Der er mange nye ansigter i det nye repræsentantskab, og det er meget glædeligt,” siger Jørn Limann, der efter otte år i såvel repræsentantskabet som bestyrelsen, og det seneste år som bestyrelsesformand nu siger farvel.

“Det er vigtigt for udviklingen af vores fælles multiforsyningsselskab i Trekantområdet, at der er en interesse ude blandt kunderne, for at EWII kan fastholde positionen som et ansvarligt infrastrukturselskab, der sikrer os de daglige selvfølgeligheder som el, vand, varme og fibernet. Og det har vi oplevet i forbindelse med dette valg,” understreger Jørn Limann.

Højere stemmeprocent
I fire af de fem kredse var der kampvalg, kun i Vejenkredsen var der fredsvalg, og stemmeprocenten blev på 12,12% – mere end to procentpoint højere end ved sidste valg for fire år siden – og det endda selvom alle kommunestemmerne denne gang blev destrueret.

Højeste stemmeprocent havde Fredericiakredsen, hvor 14,77% af de stemmeberettigede afgav deres stemme, mens Koldingkredsen med 13,58% og Middelfartkredsen med 12,84% også kom over det samlede gennemsnit.

Det nye repræsentantskab samles første gang den 18. december, hvor valg til bestyrelse og valg af ny formand finder sted.

“I det seneste år har den nuværende bestyrelse leveret et stærkt aftryk på EWII, blandt andet med vedtagelsen af vores nye offensive strategi. Den er vi allerede godt i gang med at folde ud, og strategien vil løfte Trekantområdet væsentligt. Jeg glæder mig til at få et godt og konstruktivt samarbejde med såvel det nye repræsentantskab, som den kommende nye bestyrelse og bestyrelsesformand,” siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i EWII.

Den samlede liste over valgte til repræsentantskabet i EWII finder du her: www.ewii.com/valg

EWII er en national energikoncern med internationale aktiviteter. Virksomheden tager aktivt del i udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier – herunder vindproduktion.

EWII sælger energi og tilbyder energirådgivning. Derudover leverer EWII el, fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere og omsætter for ca. 1,5 mia. kr. om året.

Kandidat Antal stemmer Resultat
1 Carl Johan Sørensen 403 Valgt
2 Henning Due Lorentzen 230 Valgt
3 Henrik Møller Jørgensen 216 Valgt
4 Kenny Bruun Olsen 206 Valgt
5 Johnny Gilberg 198 Valgt
6 Evald Richardt Lauridsen 191 Valgt
7 Jens Pilgaard 183 Valgt
8 Kurt Dahl 160 Valgt
9 Finn Østergaard 157 Valgt
10 Jens Christian Lybecker 156 Valgt
11 Søren Pedersen 153 Valgt
12 Lis Gregersen 141 Valgt
13 Flemming Nis Lorenzen 129 Valgt
14 Erland Christensen 127 Valgt
15 Else-Marie Schrøder Gøhns 124 Valgt
16 Dennis Nielsen 116 Valgt
17 Nanna Nørholm 113 Valgt
18 Finn Muus 108 Valgt
19 Holger Bigum 105 Valgt
20 Peder Hvejsel 97 Valgt
21 Søren Porse 97 Valgt
22 Christian Bro 96 Valgt
23 Bent Keisig 95 Valgt
24 Bent Klindt Andersen 92 Valgt
https://www.facebook.com/heinybags/
Annonce