En ting jeg altid har tænkt, når jeg har besøgt teateret er, hvor er lyden altid god. Jeg var så privilegeret at være ansat som teatermaler på Klokkeren fra Notre Dame, da den blev opsat på vores internationale teater i Prinsessegade. Op mod premieren malede vi på kulisserne efter de traditionelle skuespillerprøver, og lyd og lysjustering. Nogle gange strakte prøverne sig, og vi teatermalere malede mens musikken kørte på scenens monitorer, det var her jeg bemærkede den magi, som lyden kan have på et teater.Jeg besøger i dag Tim Høyer. Han er tonemester på Fredericia Teater. Det er ikke for at tale skuespil eller flotte scener, men for at dykke ned i lyduniverset. Hvordan kommer man så langt med sin passion, og hvordan kommer man i gang? Det snakker jeg med Tim om over en kop kaffe på hans lille interimistiske kontor, som også lige nu rummer lydproduktion.

Så mange år, som jeg har kendt Tim, ligeså længe kan jeg huske, at han altid har haft en kaffekop i den ene hånd, håret er nogle gange uglet, da hånden ofte kører gennem håret, når der er udfordringer, der skal løses. Det er et af Tims varemærker, at han kan løse udfordringerne samt, at hans rolige og venlige gemyt sjældent kæmper mod forsangernes til tider store egoer.

Da Tim var ca. 12-14 år, begyndte han at komme på Lydmuren i Fredericia, hvor det i starten var tangenterne, der kaldte på ham. Han rykkede senere med på Ungdommenshus, hvor der blev rig mulighed for at lave lyd på livemusik. Martin Hald, som tidligere var med i Kick The Kangaroo og ansat på Ungdommenshus, spottede Tims talent og interesse for lydteknik, så snart lavede han lyd på den berømte bar og spillested “Hollywood”, hvor han også var DJ.

Der gik mange bands i lige så forskellige genrer gennem mixerpulten på Ungdommens Hus og Hollywood, og på det tidspunkt blev der også etableret et større lydstudie på Ungdommens Hus. Både Tim Høyer og Ole Nørup var involveret i opbygningen og driften i en årrække. Interessen for faget bibeholdes og i to år er Tim med Nordic Rentals på de store festivaler. “Det handlede dog ikke så meget om lyden, men rutiner og sceneskift,” siger Tim roligt og fortsætter: ”Det er sjovt at møde en som ikke lige først nævner, hvem der stod på scenen.” Tim er en beskeden mand, der sætter lyden før personen. Det er vel det, der adskiller Tim fra mange andre jeg har mødt. De ville typisk sige jeg spillede lige med ham, eller lavede lyd for dem.

Hvordan støder du så på teateret?

“Det starter med, at jeg laver lyd på en forestilling som freelance for Akademiets Showcase forestilling, samtidig søger jeg ind på Musikkonservatoriet i København,” siger Tim. Det sender ham fire år ud af fæstningsbyen. “Det giver et naturligt netværksboom”, siger Tim ydmygt, og fortæller, at han i starten laver lyd på flere upcomming bands på det tidspunkt, mens han læser på sit første år mod at blive bachelor i lydteknik.

“På starten af andet år bliver jeg tilbudt at komme med Mew på tour i 2009. Der var jeg med i ca. fire år”, siger Tim.

Var det ikke noget af en drøm?

“Jeg fik et kort, hvor vi skulle hen i verden det år. Det var lidt imponerende og det var lidt af en drøm. Vi har været over det hele, dog ikke i Afrika eller Australien.” Jeg elsker, at Tim har en måde at få sådan en oplevelse til at lyde som om han skulle hente toiletpapir i Fakta.

Der var store visioner hos Mew og det hele var et gear op på det tidspunkt. “Men jeg løste opgaven, og man kan skrive en bog om psykologien i bandet. De er meget afhængige af deres lyd”, smiler Tim og fortsætter: “Jeg husker da de kom med ny plade, “No More Stories”, og vi spillede Arena på Roskilde Festival i 2009, det var en stor oplevelse, men med et stort pres, hvor det gik “godtagtigt.”, Mew spillede i 2011 på den legendariske Orange Scene.

“Vi spillede også support for Nine Inch Nails, det var fedt, og vi spillede nogle store shows i Japan”, siger Tim. “Det var fedt at turnere, inden man fik børn. Jeg lavede også monitor for Trentemøller i et par år,” siger Tim. Jeg mister næsten pusten ved tanken om uddannelse og at rejse jorden rundt, men når man vil noget, skal man jo også investere i fremtiden.

I 2012 kommer Tim Høyer til Fredericia Teater, hjemkomsten til Fredericia byder også på kærlighed og børn. Tim bliver gift med svenske Anna Høyer, som han møder i 2007 og sammen har de to børn i dag.

Udfordringerne på teateret er steget med den rivende internationale udvikling Fredericia Teater har været igennem. Blandt andet gennem samarbejdet med Disney. Det passer godt til en rastløs type som Tim. Ved siden af teateret, er Tim i dag fast lydmand for Mads Langer.

Psykologien:

“Det der med, at man har noget erfaring så man løser opgaven, og er rolig. Der er et hold af voksne mennesker, der fungerer, som har styr på deres ting. Det skaber tryghed,” siger Tim og fortsætter, ”nogle sangere eller musikere har brug for at være sikker på lydteknikerens kompetencer, det skaber tryghed for musikerne. Det nytter ikke noget, at man ryster på hænderne når man arbejder med etablerede artister”.

“Solokoncerterne med Mads Langer er både store og små steder, og uanset, hvor simpelt det end måtte være, har Mads brug for tryghed, og at man kender hinanden”, ”Det gør det i hvert fald nemmere og rarere”. siger Tim.

Fremtiden:

Det er tydeligt Tim også har fundet nogle andre værdier end at lave lyd. “På et tidspunkt i livet finder man mere ro, på et tidspunkt handlede alt om Mew, selv fødselsdage og andre højtider tilhørte dedikationen, men på et tidspunkt skal det jo flettes ind i privatlivet,” fortæller Tim.

Jeg spørger Tim, om han måske kunne se sig selv undervise på en lyduddannelse, hvis der kom sådan en i forlængelse af Det Danske Musical Akademi?

“Jeg kunne godt tænke mig at undervise, men har nogle restriktioner for, hvordan det skal fungere. Jeg har selv gået på en lydteknisk uddannelse, som omfavner musikken, men der er en stor forskel på at være lydtekniker og musikalsk tænkende”, ”Det er i hvert fald en stor fordel, hvis man har nogle præferencer for musikproduktion”, kan mærke dedikationen på Tim og han fortsætter ”Der er mange som ikke tænker på æstetikken i lydproduktionen”.

”Det er svært at forbinde lyd med musik, man kan lære folk at betjene en mixerpult, men det er svært at lære fra sig, hvordan man gerne vil have musikken til at lyde”, ”det skal man helst have en personlig mening om, som man danner gennem tiden” Tim er i zonen for egen interesse og siger ”jeg tror, at det kræver talent eller flair for at lave lyd”, ”præcis som med musik, man kommer ingen steder uden talent”, siger Tim stolt. Han har stor respekt for sit fag.

Det har længe været en offentligt kendt, at man gerne så et helt nyt Fredericia Teater i Kanalbyen, den nye bydel på havnen.

Hvad tænker sådan en lydentusiast om det, når det kommer til lyd?

”Jeg har jo knowhow hernede på teateret, og vi har en fælles vision om, hvordan akustik og lyd skal fungere”, ”det er et kæmpe fyrtårn, så det kunne være fedt at få indført nogle af mine ideer i et nyt hus,” siger han. Uden at drømme om udstyr holder Tim sig altid til det vigtigste, nemlig lyden.

Hvordan med Disney?

“Vi har nogle behov, som altid ændrer sig på Fredericia Teater. Vi kunne lave det uden det bedste udstyr, det ville bare ikke lyde lige så fedt,” siger Tim. For ham er det ikke så vigtigt, hvem der står bag, mere produktet. “Anlægget i salen er ikke over niveau, det er det man må forvente som standard i forbindelse med vores produktioner, men vi går op i en anden form for lydoplevelse”, ”vi vægter lyd afsindigt højt, vi nøjes ikke med noget generelt på Fredericia Teater,” siger Tim og fortsætter ”rummet er det mest udfordrende lydmæssigt”, ”det er et svært rum, akustikken ændrer sig markant fra en tom til en fuld sal. ”Det er svært at lave design, ,ligesom når der kommer 800 mennesker ind i salen og ånder, der er mange parametre.” Jeg begynder at forstå, hvor meget, der ligger bag den erfaring Tim har i dag.

“Klokkeren Fra Notre Dame er uden tvivl noget af det største, vi har lavet, den kunne noget indholdsmæssigt visuelt og auditivt, og den favnede bredt, musikalsk spændende og opsætningen god. Det var også den største udfordring,” fortæller Tim. Tim virker stolt og det har han grund til at være. Jeg falder lidt på halen over, at de købte en lydsampling af rumklange fra den originale kirke i Notre Dame, så den klang vi hørte var autentisk. ”Det er fedt at give en wow-oplevelse,” siger Tim.

“Som tiden er gået, føler jeg mig mere sikker på mine kompetencer, men bliver også i tvivl dagligt”, ”jeg bliver nok aldrig helt tilfreds, men er afklaret,” udtaler Tim og fortsætter

“Jeg er realistisk i forhold til, hvad der giver mening. Jeg holder fagligheden højt, men behøver ikke et vildt anlæg herhjemme,” siger Tim og fortsætter: “Jeg prøver at være innovativ, når jeg er ude.” Han er gået fra at være amatør til at være professionel, knowhow har gjort, at det er blevet nemmere. “Der går væsentlig færre ressourcer for at nå hen, hvor jeg vil hen med lyde, jeg er også mere kritisk i dag” afslutter Tim.

Det var været en spændende og hyggelig snak, den kunne fortsætte længe, fordi Tim har en stor evne til at få en til at føle sig tryg. Vi går en tur ned i det smukke gamle teater og tager et par billeder, her forestiller jeg mig at Tarzan snart svinger sig i lianerne, men Tim fader op for lyden af aber.