Vanen tro holder Galleri39 store udskiftnings dag i galleriet 3 gange om året, hvor de i alt 24 forskellige kunstnere – som sammen danner fundamentet i galleriet –  alle nu har indlevet deres spritnye værker til præsentation i galleriet.

Her er en oplevelse af format at vente, når de hyggelige lokaler på galleriets 4 etager bugner af nye og vidt forskellige udtryksformer. Her kan opleves alt fra maleri, foto, keramik, jern og bronze til smykkedesign til håndvævede artikler og kunstkort. Her er noget for en hver smag og virkelig en oplevelse værd.

Dette skal selvfølgelig markeres, og fejres med en samlet fernisering lørdag den 21. september kl. 11.00 i galleriets lokaler, Prinsessegade 39 i Fredericia, hvor alle er velkomne til at kigge forbi.

Samme dag byder galleriet også velkommen til Annette Balsgaard, som den seneste skud på stammen hos Galleri39. Anette, som til dagligt er bosat i Kolding, arbejder med maleri og bruger farverne og de mange lag af maling til at skabe dybde og energi i billedet. Inspirationen henter Anette fra naturen og andre menneskers personlige historier. Anette er en erfaren udstiller og efterspurgt som kunstner i både ind-og udland.

Kom og mød den nye kunstner og de fleste af de nuværende til ferniseringen, hvor der vil være lidt godt til ganen og rig lejlighed til lidt kunstsnak. Vel mødt.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/78030?&q=88c889e5-f98b-4b3a-a276-39a78bd12a85&p=215902a9-9b95-4202-a9e8-cf92ed932cb1&ts=1566984830&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=ec63a4504fc4015bc1cf7d5992f54cc3