I Prinsessegade 37 ligger Helsekosten. En butik som gennem mange år har haft sine faste kunder, og for Fredericia AVISEN var den denne regnvåde decemberdag et godt besøg værd.

Fra først sekund, jeg træder ind i Helsekosten, bliver jeg ramt af mange dufteindtryk. Det er lækkert og man tænker straks på ting, der er godt for krop og sjæl. En kunde er ved at blive ekspederet, så jeg går en tur rundt i butikken til, hvor jeg ser mange lækre produkter – det er lige en butik for mig. Det er en dejlig oplevelse at være på besøg – og man får indblik i et andet univers end de mange mainstreambutikker, man normalt besøger. 

Kunderne først

Efter kunderne har forladt butikken, kommer jeg i snak med den søde og meget imødekommende indehaver, Malene Halling, som har haft butikken i syv år. Hun lærer sine kunder at kende, fordi hun vil have et personligt bånd til dem. 

”Det er vigtigt for mig, at jeg kender mine kunder, at jeg får et personligt bånd til dem. Det skal være hyggeligt for dem at komme her. Enten har du det i dig – det at kunne snakke med mennesker. Man skal kunne finde ud af at læse mennesker, det er vigtigt i dag, det betyder også meget for mine kunder, at jeg har noget at byde og hjælpe dem med. Vi kører også ud til de kunder, som ikke kan komme herind”, fortæller Malene Halling. 

Husk julegaven

Vi kommer i snak om, hvor mange kunder, der kommer ind i butikken og køber julegaver. 

”Mange af mine kunder spørger ind til de naturlige vitaminer, økologiske plejeprodukter og vegetabilske soya fyrfadslys. Nogle mennesker kan ikke tåle almindelige fyrfadslys, da de giver giftige dampe fra sig, og vi har også vegansk make-up, der også er populær”, fortæller Malene og fortsætter:

‘Gaveæsker, bodycremer, duftelamper og vegatabilske olier er alle også meget glade for op til jul.” 

Duftelampe og olier. Fotograf: Sabina Mehic. Fredericia AVISEN

Sundhed før jul eller efter jul? 

”Mine kunder er gode til at variere kosten, men jeg har alligevel lagt mærke til, at mine kunder kommer ind og køber vitaminer til sig selv og gaver.  Efter jul starter vi på en frisk, -det får jeg tit af vide, så hjælper jeg selvfølgelige lige mine kunder med at finde frem til det rigtige, som de skal bruge. Sundheden er ofte i fokus lige efter jul,” fortæller Malene og smiler. 

Inden jeg forlader butikken, afslutter vi vores fotoseance, og jeg bevæger mig ud af butikken, hvor så Malene stopper mig og giver mig de fine vegetabilske soya fyrfadslys med. Jeg takker og forlader butikken, med et kæmpe smil. Tak for besøget!




https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce