Forside Erhverv Heerup blev foldet ud på Kongensgade med et fantastisk foredrag

Heerup blev foldet ud på Kongensgade med et fantastisk foredrag

DEL
heerup
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

GF Trekantområdet er medsponsor på den store flotte Heerup-udstilling, som Fredericia Kunstforening har arrangeret. I forbindelse med sponsoratet inviterede forsikringsselskabet GF Trekantområdet deres medlemmer til foredrag og fedtemadder.

Henry Heerup er kendt som folkets maler og i går aftes havde Fredericia AVISEN muligheden for at komme med, da GF forsikring havde indbudt deres medlemmer til foredrag med museumsleder på Heerup Museum i Rødovre, Anni Lave Nielsen.

Vi fangede Anni Lave Nielsen før arrangementet og hun fortalte med gnist i øjnene om Henry Heerup.

Anni Lave Nielsen fortæller om Heerup

GF Forsikring var repræsenteret af Bestyrelsesformand Jens-Peter Riis Jensen og Daglig Leder Pia Golsche Knappe, de var værter ved arrangementet som Fredericia Kunstforening havde sat i scene.

Pia Golsche Knappe og Jens-Peter Riis Jensen Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“Det handler om at gøre noget for vores kunder, når vi er på messer så handler det om nye kunder. Her kan vi gøre noget for vores eksisterende kunder og mødes om noget der ikke handler om salg, vi viser at vi har overskud til hinanden. Der er en tendens til at mange store firmaer centraliserer, vi vil gerne vise at vi er lokale og at man kan komme til os”, siger Jens-Peter.

GF Forsikring havde inviteret gennem deres nyhedsbrev og det samlede en del mennesker til Heerup udstillingen som både forsikringsselskabet og Spar Nord er hovedsponsorer på. Det var også Jens-Peter der bød velkommen til foredraget, som var velbesøgt.

gf forsikring
Jens-Peter byder velkommen. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“Jeg har glædet mig meget til at se jer og høre mere om Heerups historie. Jeg ved at Heerup ikke brugte penge på ret meget, derfor er der fedtemadder bagefter”, jokede Jens-Peter.

Fedtemadder, øl og vand som faldt i godt tråd med aftenens foredrag. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Anni Lave Nielsen var en næsten fortryllende fortæller, meget indlevende gav hun en times indblik i Heerups liv og kunstneriske udvikling. Man var med hende hele vejen, når hun delte ud af sin store viden. Vi var med Heerup, der voksede op på stenbroen på Nørrebro, til villavejen i Rødovre og med på studietur til Jelling. Der var masse af sjove og eftertænksomme anekdoter, Heerup var ikke som nogen andre. Anni formåede næsten at gøre Heerup levende igen.

heerup
Anni Lave Nielsen fortalte levende om Heerup.Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Efter foredraget gennemgik Anni flere af billederne i kunstsalen til stor fornøjelse for tilhørende. Anni fik flere interessante spørgsmål undervejs og der var en særdeles god stemning under hele arrangementet.

Heerup udstilling
Fortolkninger og fortællinger i kunstsalen. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Vi talte med en af de tilmeldte kunder fra GF forsikring. Han er en ny kunde og det var første gang han var med til sådan et arrangement.

“Det er et dejligt arrangement og et godt tiltag, at man ikke kun oplyser om sit selskab. Jeg startede hos GF Forsikring sidste år og synes at det her foredrag lød spændende og vi får en del info om Heerup. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk har været forbi Heerup Museum i Rødovre. Jeg har faktisk selv noget Heerup derhjemme, jeg kan godt lide Heerup”, siger Svend Erik Jacobsen.

Heerup udstilling
Et af de store værker nydes. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Fredericia Kunstforening har på Heerup udstillingen alene fået 23 nye medlemmer, og er nu næsten oppe på 350 medlemmer. Udstillingen er set af over 700 indtil videre og kan klart anbefales.

Heerup udstilling
En af Heerup let genkendelige rammer. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det var en vellykket aften og ingen havde travlt med at komme hjem. Anni Lave Nielsen var nærværende og en god repræsentant for Heerup, som alle tilhørere følte de fik en del af med hjem.

Heerup udstilling
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN
www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.