Der har været indbrud på en lejrskole, og der er blandt andet blevet stjålet en havetraktor til en værdi af 30.000 kroner.

Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard stod for dagens døgnrapport, og han ridsede de sager op, som vagtcentralen ikke har haft i weekendens løb. Ellesgaard lagde ud med at fortælle om et indbrud på en lejrskole på Ballesvej mellem lørdag klokken 15:00 og søndag klokken 15:00. Man er kommet ind igennem en rude, og ud igennem en port, og stjålet blandt andet en hækkeklipper, motorsav og en havetraktor.

I Oldenborggade har der været indbrud i et kælderrum i opgangen ved nummer 44. Det er sket mellem fredag d. 13. november ved midnat og frem til d. 23. november klokken 17:00, hvor der er stjålet en hvid mountainbike af mærket Cube til en værdi af 6000 kroner.

På Strandvejen ved F24 har der været en færdselsrelateret sag. Den skete lørdag klokken 02:40, hvor en personbil blev bragt til standsning. En 30-årig mand fra Fredericia kørte bilen, og det viste sig, at hans promille var over det tilladte og at han kørte bil i frakendelsestiden.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer