Medarbejderne fra Jem & Fix på Nyvang i Middelfart fik sig noget af en overraskelse, da de mødte ind tirsdag morgen. Havemøblerne fra udstillingen var væk.

– Vi modtager en anmeldelse tirsdag klokken 9.00 fra Jem & Fixs personale i Middelfart. Gerningsmænd har stjålet havemøbler fra udearealet over natten. Der er videoovervågning fra stedet, som vi vil se nærmere på. Møblerne har stået på lukket område. Der er stjålet tre stk. havestole, en loungestol, en loungesofa og en hængestol i farven sort. Møblerne har en estimeret værdi til 5.000 kroner, oplyser politikommissær Jacob Egler Hansen fra Borgernær Efterforskning hos Fyns Politi.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Fyns Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. 

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Fyns Politi ved den daglige pressebriefing.