Initiativet Harte i bevægelse fik flest stemmer i DR P4 Trekantens sendeområde og går videre til den Danskernes Idrætspris’ landsdækkende afstemning sammen med de syv andre distriktsvindere.

Stemmerne er talt op, og det bliver Harte i bevægelse fra Kolding Kommune der går videre fra DR P4 Trekantens sendeområde i kampen om at vinde Danskernes Idrætspris og 100.000 kroner.

Det er idrætsforeningen Harte GIF, der sammen med Harte Skole der i 2019 tog initiativ til et samarbejde med Harte Fritidscenter og den foreningsdrevne fritidsklub – et samarbejdet, der kaldes Harte i bevægelse. Målsætningen er, at børnene skulle dyrke flere fritidsaktiviteter, samtidig med at de er mere sammen med familien. Der sker blandt andet ved, at børnene dyrker idræt tidligere på dagen, så forældre også kan få overskud til at gå til fritidsaktiviteter. Der bliver samarbejdet på alle mulige planer, og hele lokalsamfundet bliver indtænkt, og det har allerede givet en masse positive resultater.

”Det er skønt at opleve idéerigdommen og optimismen i de mange indstillingerne fra hele landet. Det gør et stort indtryk på mig, og særligt i et år som 2020, hvor der har været så mange corona-benspænd for idrætten”, siger Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idrætsforbund.

Ud over Harte i Bevægelse var også den amerikanske fodboldklub Triangle Razorbacks initiativ, Football for alle, sammen med Svæveflyvning på skoleskemaet (begge fra Vejle) af et lokalt dommerpanel blevet udvalgt til at deltage i en regional afstemning. En afstemning, der sluttede den 13. november.

Harte i bevægelse går nu videre til en landsdækkende afstemning sammen med vinderne fra de syv øvrige DR P4-distrikter. Her kan alle i landet i perioden 16.-25. november stemme på det idrætsinitiativ, som bør vinde Danskernes Idrætspris og 100.000 kroner.

”Jeg vil opfordre alle danskere til at gå ind og læse om de regionale vindere og aflevere en stemme på deres favorit. Der er masser af inspiration at hente hos de otte tilbageværende kandidater, og jeg kan allerede nu konkludere, at vi kommer til at få en værdig vinder af Danskernes Idrætspris 2020, siger Susanne Søndahl Wolff, der er kommunikationsdirektør hos e-Boks.

De tre idrætsinitiativer med flest stemmer går videre i konkurrencen, og så vil det være op til Danmarks Idrætsforbunds bestyrelse at udpege en endelig vinder. Vinderen afsløres i forbindelse med DR’s tv-show SPORT 2020, der vises den 2. januar 2021.

Om Danskernes Idrætspris:

DR P4-regionerne, e-Boks og DIF står bag prisen, som gives til et initiativ, der er med til at styrke, udvikle eller nytænke idrætten i Danmark. Prisen har været uddelt siden 2014, og sidste år gik prisen til Foldboldlinjen Randers.

Læs mere og stem på www.danskernesidraetspris.dk

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer