En mand har fået stjålet sin Harley Davidson motorcykel fra en rasteplads ved Gammel Højen i Vejle. Dette er sket søndag i tidsrummet mellem klokken 10.00 og 11.30.

– Motorcyklen er turkis og beige farvet. Det er en årgang 1983 model softtail, der har nummerpladen HJ 15 306, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.