Soroptimist International og Tantes Have er igen i år gået sammen om at kåre Fredericias største græskar, når der holdes Halloween på Volden den 24. oktober 2015.

Men for at være med skal man jo begynde nu – og derfor står der hekse i Tantes Have Langfredag den 3. april fra kl 10-16, den 11. april kl. 10-13 og igen den 18. april kl. 10-16.

Heksene uddeler frø til alle der vil være med i konkurrencen om at gro Fredericias største græskar.

– Vi er så heldige at Tantes Have har fået fat i de helt store græskarfrø – så vi håber der er rigtig mange der vil være med i år.

– Skulle vi ikke få udleveret alle frø – kan de hentes efter den 18. april hos Ostejyden i Jyllandsgade, oplyser Marianne Wagnersen.

Der er fine præmier til de 3 største græskar.

(Foto: PR )