Det er ingen hemmelighed at EventC har fået Fredericia på landkortet. Derfor er EventC’s direktør Ulrich Nicolaisen meget taknemmelig over den store opbakning fra fredericianerne. Nu går Hansen EL ind og markerer deres støtte ved at invitere til koncert under åben himmel.

»Jeg synes at EventC har gjort et fantastisk arbejde for at skabe liv og kultur i Fredericia. Vi har leveret el-installationer til EventC’s arrangementer, og da vi for nylig stod ved bilerne og arbejdede, kom Ulrich Nicolaisen forbi. Så under snakken spurgte vi om det ikke var en ide at vi brugte noget markedsføring på at støtte op,« siger Ove Hansen fra Hansen EL.

Siden EventC begyndte at arrangere koncerter og events i Fredericia har det været en stor og vild rejse for EventC. Koncert efter koncert, event efter event er det blevet til, og samarbejdet med de lokale virksomheder er helt centralt for ham.

»Det er utrolig godt, når tingene kan gå op i en højere enhed. Nu kom den her mulighed pludselig frem, og så tænkte jeg bare at nu skulle vi trykke på knappen. Når Ove og Simon kommer med sådan et skulderklap, bliver jeg bare så glad indeni,« siger Ulrich.

Simon Hansen og Ove Hansen vil give noget igen til lokalsamfundet (Foto: AVISEN)

Udover at man kan gå til arrangementerne der afholdes, kan man også godt være med til at vise flaget. Det mener Simon Hansen fra Hansen EL:

»Jeg har været til så mange gode arrangementer hos EventC, så nu er det fedt at kunne give noget tilbage. Så hvis fredericianerne kan få en festlig aften på Hansen EL’s invitation, synes jeg det går op i en højere enhed. Vi vil gerne give noget tilbage til lokalsamfundet,« uddyber Simon Hansen.

Hansen EL kan i forvejen ses som sponsor og støtte til mange lokale begivenheder. Ove Hansen er glad for at de har muligheden for at hjælpe med at der fortsat vil være koncert- og eventarrangører i Fredericia, og han synes selv at det er med til at live hele byen op.

»Jeg tænker det er nu, vi skal vise vores engagement. Ulrich, hans hold og EventC har sat Fredericia på landkortet. Det er et sted, hvor de bedste kunstnere vil komme nu. Det kan vi slet ikke undvære som by, og derfor går Hansen EL ind og støtter op på den her måde. Så vi håber at mange vil bestille en gratis billet hos Ulrich, for nu skal vi ud og have det sjovt sammen her i Fredericia,« siger Ove Hansen.

Klar til en god aften fra Hansen EL (Foto: AVISEN)

Hvis man vil sikre sig en billet til torsdagens koncert (først til mølle) skal man skrive til: post@eventc.dk

Sommerens sidste udendørs koncerter hos EventC er denne uge – hvor de sidste solstråler rammer Bülows kaserne:

Torsdag : Nicklas Ejby og musical rock koncert (*)

Fredag : Jævnstrøm og Magtens Korridor akustisk 

Lørdag : Filip Møller og Tim Christensen solo 

Alle dage åbnes dørene kl. 18.00.

Fredag og lørdag er der stadig få billetter i salg på billet.dk 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer