De kommunale handicappolitikker ender alt for ofte med at samle støv frem for at blive omsat til værdi for borgere med handicap.

Det vurderer formændene for landets kommunale handicapråd i en rundspørge foretaget af Det Centrale Handicapråd, det rådgivende organ for Folketinget og regeringen. I rundspørgen bliver formændene spurgt ind til effekten af deres kommunes handicappolitik, og svarene indikerer, at der er plads til forbedring.

Kun hver tredje af de adspurgte formænd vurderer, at deres kommunes handicappolitik rent faktisk er med til at forbedre forholdene for kommunens borgere med handicap.

Ærgrelse i Det Centrale Handicapråd
Det ærgrer Liselotte Hyveled, der er formand for Det Centrale Handicapråd.

“Det er enormt trist, at kommunernes handicappolitikker bare lægges i skuffen, for de kan være et kæmpe boost til at løfte hele handicapområdet, der hvor man er allertættest på borgerne”, siger hun.

I rundspørgen giver formændene også udtryk for, at kommunerne ikke lykkes med at bruge handicappolitikkerne aktivt.

Således vurderer kun hver fjerde af de adspurgte formænd, at deres kommunes handicappolitik bliver omsat til konkrete initiativer for at forbedre forholdene for borgere med handicap. Det er der ifølge Liselotte Hyveled en forklaring på.

“En handicappolitik skal være med til at hæve overliggeren for mennesker med handicap. Men den bliver utroligt nemt en ret diffus størrelse med gode hensigtserklæringer, og det kan være svært at gøre de smukke ord til virkelighed uden at have en plan for hvordan”, fortæller hun.

Fra tanke til handling
Liselotte Hyveled ser gerne, at handicappolitikkerne hives op ad skufferne og kommer ud i virkeligheden. Hun appellerer derfor til at kommunerne bliver langt mere handlingsorienterede i deres brug af handicappolitikkerne, så visionerne kan omsættes til konkrete initiativer.

“For rent faktisk at rykke noget, er man nødt til at give liv til handicappolitikken. Det kan for eksempel være igennem handleplaner, hvor man opstiller mål for, hvordan man helt konkret vil forbedre vilkårene for borgere med handicap inden for nogle særlige indsatsområder”, fortsætter Liselotte Hyveled.

Mange af de nuværende kommunale handicappolitikker er desuden af ældre dato. To ud af tre handicappolitikker er fra før 2016, mens den ældste kan dateres helt tilbage til 2007.

Med det afsæt afholder Det Centrale Handicapråd 25. februar Handicaprådenes Dag, hvor netop kommunernes handicappolitikker er omdrejningspunktet.

I den anledning udgiver Det Centrale Handicapråd en række anbefalinger til, hvordan man lokalt kan styrke handicappolitikkerne. Heriblandt hvordan man sikrer samhørighed med kommunernes øvrige politikker, hvordan der skabes ejerskab og hvordan man involverer de relevante forvaltninger og aktører.

“Der er en masse gode eksempler, som kommunerne kan lade sig inspirere af, og deres lokale handicapråd sidder på en masse viden, som kan gøre handicappolitikkerne til kommunens fundament for at forbedre hverdagen og livet for mennesker med handicap”, slutter Liselotte Hyveled.

Fakta om kommunale handicappolitikker:

  • Kun en ud af fire formænd for kommunale handicapråd vurderer, at deres kommunes handicappolitik bliver omsat til konkrete initiativer
  • Kun en ud af tre formænd for kommunale handicapråd vurderer, at deres kommunes handicappolitik rent faktisk er med til at forbedre forholdene for kommunens borgere med handicap.
  • To ud af tre handicappolitikker er fra før 2016 (den ældste fra 2007)
  • Kun hver fjerde kommune har knyttet en handleplan til deres handicappolitik

kilde: Det Centrale Handicapråd

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer