Han er født i 1936 på den mest utrolige måde. De troede han var død, og smed ham ud. En jordmoder var tilstede og tog ham, slyngede ham rundt i luften og klappede ham bagi. Så var Frank født.

Han fik selv 7 børn som han er lykkelig for. For 5 måneder siden måtte han indstille sig på at komme på plejehjem efter 3 blodpropper. Da han ankom ville han ikke se på beton og bad om lov til at lave beplantninger på terassen. Det fik han. Så nu har han brugt sit livslange, kreative talent til at forskønne terassen.

Første gang han kom til Fredericia var han meget imponeret. Det var i 1940’erne. Hans familie havde en gård ved Nørremarken. Også dengang havde byen en stor banegård og rangerterrænet lå parallelt op til Franks onkels bondegård. Turen gik herefter ud til Nørremarken, hvor bondegården lå. Senere flyttede Frank selv til byen, og først kom han til at bo i Trelde, hvor han fik en vidunderlig udsigt, som han satte stor pris på.

At bruge hænderne og udtrykke sig blev en af de store ting for Frank. Han solgte en del af sine værker, og selv i dag arbejder han videre i det kreative, hvor han gerne vil udgive en bog.

»Der findes ikke noget spildtid. Hvad er det? Jeg synes det er et underligt ord«, siger Tromborg.

Hans synes at Othello er et fint sted, men også at det er trist, at der er så mange syge. Ind imellem kan det være svært at finde nogen man kan tale med, men der er nogle stykker, som Frank er blevet kammerater med. På den måde forsøger han at få det bedste ud af det. Men når han kan bruge sin kreativitet, har han det allerbedst. Han interesserer sig meget for teologi, og har aldrig vanskeligheder ved at finde på noget at lave. Dog ville han ønske at flere havde det bedre:

»Det er ulykkeligt, når folk er kommet så langt ud med deres sygdom. Der ville jeg da ønske, at flere havde det bedre«.

Tema: Vi kigger på den ældre generation og deres oplevelse af det Danmark, vi har i dag, og det vi havde engang

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer