– Som opfølgning på et egenkontrol fund af listeria i en ret med lammesteg tidligere på ugen, blev der udtaget prøver af andre retter fra Elbokøkkenet. Der er påvist listeria i lav mængde i endnu en ret som er sendt ud til borgere og plejehjemskøkkener i det sydjyske. Denne trækkes nu tilbage, skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Det drejer sig om hamburgerryg med aspargessauce og tilbehør, der er leveret til plejehjemskøkkener og borgere i eget hjem i Fredericia, Kolding, Haderslev og Middelfart kommuner, som modtager mad fra Elbokøkkenet i Taulov.

– Selv om det fundne antal bakterier ikke er stort, kan det ikke udelukkes, at de kan vokse til et større antal i løbet af holdbarhedsperioden. Retten betragtes derfor ikke som sikker at spise, oplyser Fødevarestyrelsen, der råder borgerne til, at kasser retten eller lever den tilbage til leverandøren.

Hamburgerryg med aspargessauce og tilbehør.

Produktionsdato: 23/3-2015
Mindst holdbar til: 10/4-2015
Leveret i perioden fra d. 23/3-2015