Den amerikanske tradition Halloween har ædt sig ind på os danskere på rekordtid. Fredericia AVISEN tager rundt i byen og ser om de handlende er med på græskartrenden, der skubber fastelavnen tilbage i tønden.

Halloween adskiller sig på mange måder fra fastelavnen og rammer bredt i familierne, i går skrev vi om det store sammenhold i Nordbyen. Men hvordan bliver det bakket op af byens erhvervsliv?

Fredericia Bibliotek plejer at ramme årstiderne med deres fantastiske udstillinger, men i dag blev det en nitte, hvis man regnede med en stor halloweenafdeling. Da BR lå i Jyllandsgade var der en garant for en “uhyggelig oplevelse”, så en tur i byens legetøjsbutik Legekæden blev også en halloweenfuser.

YouSee bruger natten som udgangspunkt i deres kampagne. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Men når man kigger nærmere efter, så er vi ramt af halloween, lad os starte i den helt kommercielle ende, hvor store kæder målretter tilbud mod den amerikanske tradition. YouSee er kreative og benytter halloween til at køre en kampagne på en smartphone, der er god til at tage billeder.

I Tiger of Copenhagen kan man næsten altid finde små sjove ting i årstidens traditioner. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Efter at været drejet ned ad Gothersgade rammer vi en anden kommerciel vinkel hos Tiger of Copenhagen. Her er både butikkensvinduerne pyntede og gadevarerne er orange. De store kæder har taget halloween til sig.

Hos Helsekosten Fredericia har de en enkel og smuk halloween udsmykning udenfor. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Ligesom Helsekosten Fredericia, så er der flere steder med mindre tegn på, at de tænker på halloween, hvor andre er gået mere hele vejen. Hos børnetøjsbutikken AMOC i Gothersgade har de haft stor fornøjelse af at pynte op, og ungerne elsker det.

Ude på Gothersgade starter uhyggen hos AMOC: (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

AMOC har viklet flere af deres mannequiner ind i spindelvæv med edderkopper, der er flagermus i loftet ved kassen og der er blodige håndaftryk på vinduerne.

“Det er hyggeligt at pynte op til halloween, og mange af vores kunder elsker det. Vi gør det, fordi det er populært blandt ungerne og det er det hele værd at se deres reaktioner.”, siger Sabrina Johansen fra AMOC.

Selv i små detaljer har de pyntet i butikken hos AMOC. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Længere nede af Gothersgade er der to steder, som også har givet den en over nakken, når det kommer til halloween. Vi starter med Urbania Street Food, hvor det er den mere traditionelle form med de orange græskar og lidt uhygge i form af pynt.

På Urbania Street Food har der væet græskarskæring i efterårsferien. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

På Urbania Street Food er de gode til at fange trends og her er halloween ingen undtagelse. Foran er der halmballer med udskårne græskar, indenfor er der spindelvæv og pynt.

“Vi kan jo se, at vi i vores del af verden allerede har taget halloween traditionen til os, vi elsker det og æder det råt i Danmark, så selvfølgelig følger vi med. Vi kan jo se, at familierne med børn synes, at det er sjovt. I efterårsferien afholdt vi græskarskæring, vi købte 96 og der er kun dem tilbage, vi har i udstilling her”, siger Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food.

Små detaljer på Urbania Street Food. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

På det andet hjørne ligger Cafe Mair’s, hvor de nærmest er blevet til et levende teater, her er personalet klædt ud og sminket. I et samarbejde med Temashop har de forvandlet Cafe Mair’s til et sandt spøgelseshus. Sidste dag, hvor personalet er sminket er i dag, så skal du have en oplevelse ud over det normale er det altså nu.

Pernille Ali Skytte Stenkilde har det brede joker smil på (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)
Vores by kalder næsten på en halloweenevent. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Det var et lille indblik i midtbyens halloween, men når jeg som kulturredaktør går rundt i Gothersgade, så skriger vores store træer på at blive brugt til uhygge. Bladene ligger som et bevis på at årstiden skifter og døden indtræffer. Mange forlystelsesparker har med stor gevinst budt halloween indenfor, jeg er sikker på, at man kunne lave en stor shoppingevent ud af efterårsferien med halloween som tema i hele byen.

Slik eller ballade.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/78034?&q=a8ef615e-8314-4194-95e9-c81006923fd3&p=9099cd99-9590-40a7-b97a-0599c89ea5bd&ts=1568531319&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=f9786748333eb3595271bf4257ae4b11
Køb billet her
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer