Forside Fredericia Halbal i Eksercerhuset

Halbal i Eksercerhuset

DEL
Halbal i Ekscerhuset var en succes. Her Padlock Chain, der fyrer den af. Foto: Joan Barløse, EventC.

Det var dagen derpå, altså dagen efter en fed og velgennemført akustisk koncert med Michael Falch. Hvad gør man så lige, når nu man har en hal, en scene, pølser, øl og det er lørdag? Man inviterer da til kæmpe afterparty med de lokale bands, Padlock Chain og Midt om natten. Just præcis det besluttede Ulrich Nikolajsen fra EventC sig til at gøre: “Vi skal have en kæmpefest”, udtalte Ulrich Nicolaisen. inden aftenen gik i gang, og en kæmpefest, det fik vi.

Kontrolørene havde til Michael Falch-koncerten iklædt sig jakker og skjorter, samt de der smarte høresnegle og microfoner, de lignede med andre ord Kevin Costner fra filmen, Bodyguard, hvilket jeg synes bidrog til stil og passede perfekt til Michaels Falchs opsætning. Lørdag aften havde de lyseblå trøjer og arbejdsbukser på, da der blev budt velkommen til halbal i Eksercerhuset.

Klokken 19.00 åbnede dørene, Pølsekutteren og de to barer var klar og blev fra starten frekventeret hyppigt. Folk var i feststemning og det var tæt på man kunne se Fakta-poserne ligge ude i hækken bagved med resterne af våde varer fra for-fester.

Klokken 20.00 gik Padlock Chain på scenen, og de gav den dæleme gas, god gammel heavyrock og et bredt repertoire af velkendte monsterhits fra dengang, hvor far var knægt. Den fik fuld smadder i godt en time og de fik festen skudt igang med manér og afsluttede deres vildt fede- og velspillede koncert med konffetirør.

Midt Om Natten gjorde Kim Larsens evergreens til sing a long. Foto: Joan Barløse, EventC.

Klokken 21.45 var turen kommet til det lokale band, “Midt om Natten”, som vel er det tætteste, vi kan komme på at høre Kim Larsen Live efter hans alt for tidlige bortgang.

Folk var nu så opstemte efter den første del af ballet, at de dansede og hoppede rundt til alle de velkendte Kim Larsen-sange som Midt om Natten til perfektion fyrede af, barerne blev besøgt oftere og oftere og til slut var de næsten tørlagt, hvilket vidner om en fantastisk fest.

Sikke en aften, sikke en stemning og sikke en musik, jeg erkender, at jeg blev grebet af stemningen, jeg  fik mig et par bajere og spillede både luftguitar og sang mig hæs til det fedeste halbal og afterparty, jeg har været til i mange år. Mange af gæsterne blev hængene ude foran længe efter musikken var slut og hyggede sig med øl eller stærkere og det var tydeligt, at alle havde haft et brag af en fest og måske i enkeltstående tilfælde, også en tår over tørsten.

At bruge Ekscerhuset to dage i rap, var en god ide, der var særdeles velarrangeret.

Mine damer og herrer, tak for i aften.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL