I nat klokken 02.45 blev der begået hærværk mod en sort Ford Fiesta, der stod parkeret i Købmagergade i Fredericia. En ukendt hærværksmand havde sat et kanonslag i klemme på bilens kølerhjelm/frontgitter og antændt det, med det resultat, at bilen fik en del skader.

– Samme gerningsmænd har også kastet kanonslag ind gennem en brevsprække til en borger i Købmagergade. Der er ingen beskrivelse af gerningmanden – kun at han er en mand, oplyser politikommissær Karsten Høy fra Patruljecenter Syd til Fredericia Avisen.

Politiet er interesseret i henvendelser fra vidner på tlf. 1-1-4.