Fredag aften ved 19-tiden gik to mænd i Sjællandsgade mod vest og hamrede på ruder. Men i en stuelejlighed i nr. 15 gik det galt, hvor det yderste lag glas i en termorude blev knust. De to mænd stikker af fra stedet i retning mod Prangervej.

De to hærværksmænd beskrives således:

A. Dansk af udseende, 18-20 år, 175-180 cm høj, alm. af bygning, brunlig kort hår. Han bar på en beige fjeldræv rygsæk. Han var iført en mørk jakke. Han trak en rød herrecykel med tynde hjul.

B. Dansk af udseende, 18-20 år, 175-180 cm høj, kraftigt af bygning, kronraget. Han var iført en brun striktrøje/ sweater med et rødt mærke på. Han var også iført cowboybukser og bar på en sort skuldertaske.

– Kender du de to mænd? –  så ring på tlf. 1-1-4, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.