En sort VW Golf har været udsat for hærværk, da den stod parkeret i Sjællandsgade i Fredericia. Dette er sket i tidsrummet mellem lørdag aften klokken 21.00 og søndag formiddag klokken 11.00.

– Begge sider på bilen er blevet ridset – formentlig med en nøgle, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.