I nat klokken 04.40 blev der anmeldt en sag om hærværk mod en bil, der stod parkeret på Banegårdspladsen i Vejle. Det viser sig, at bagruden er blevet knust under et slagsmål.

– Der har været et eller andet form for slagsmål på stedet, hvor bagruden er blevet smadret. Vi har sigtet en 22-årig mand fra Vejle for hærværket, oplyser vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.