FC Fredericia tabte søndag eftermiddag 1-2 på hjemmebane til Silkeborg IF. FC Fredericia pressede på, men formåede ikke at svare igen, og tabte derfor kampen og glider ned på fjerdepladsen i NordicBet Ligaen.

Alt var ved det gamle for FC Fredericia. The usual 11 startede inde for Jonas Dal. Alt var dog ikke, som det plejer. Imorges gik Kim Larsen bort, og det blev markeret fra, da porten åbnede på Monjasa Park. Som en tribute til Kim Larsen blev der spillet en playliste med flere af hans legendariske sange. En smuk hyldest til en folkehelt, der ikke længere er i blandt os.

FC Fredericia - Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
Otto opølsemand var tilbage på Monjasa Park. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia startede kampen ud med at være mest i boldbesiddelse, men det blev aldrig rigtig farligt på trods af optræk til flere muligheder, blandt andet efter hjørnespark.

Farlige var Silkeborg efter 16 minutter. Magnus Mattsson trykkede af, og Alexander Nybo kunne ikke holde forsøge. Efterfølgende opstod der usikkerhed omkring returbolden, men Manjrekar James endte med at cleare bolden.

Fem minutter senere var der dog ingen chance for Nybo og co. Stephan Petersen trak ind i banen fra sin position på højrekanten og sendte et projektil afsted med venstreskøjten, som blev banket op i det lange hjørne uden chance for Alexander Nybo.

FC Fredericia - Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
FC Fredericia – Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Efterfølgende pressede Silkeborg fortsat på efter scoringen til 0-1.  Som første halvleg skred frem kom hjemmeholdet bedre med igen. Det var dog ikke skrevet i Jonas Dals planer, at Victor Torp, efter 40 minutters spil måtte udgå med en skade. Torp blev erstattet af den brølstærke angriber Chuma Anene.

Inden pausen var der ved at opstå en stor Silkeborg-chance efter et hjørnespark til FC Fredericia. En lang bold blev sparket fremad banen, og FCF-keeper Alexander Nybo ville ud at bryde den, men han kom til at snitte den ud til indkast. Efterfølgende satte Silkeborg hurtigt spillet i gang, mens Nybo stadig ikke var kommet på plads i målet. Der kom dog ikke noget farligt ud af situationen.

Med et minut tilbage af første halvleg fik FC Fredericia et frispark få meter udenfor Silkeborgs felt. I den situation manglede FCF Victor Torp, der tidligere på sæsonen ved flere lejligheder har scoret direkte på frispark fra samme afstand. Denne gang var det derfor Christian Sørensen, der gik til bolden, og det skulle vise sig at blive en klog beslutning. Sørensen sparkede elegant bolden ind med venstreskøjten og gjorde det til pausestillingen 1-1.

FC Fredericia - Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
FC Fredericia – Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Fra anden halvlegs start pressede FC Fredericia yderligere på. Særligt Chuma Anene bød sig til. Den brølstærke angriber havde et nærtgående hovedstød, som røg lige over målet, og i flere dueller var han klart Silkeborg-forsvaret overlegne.

Bedst som FC Fredericia havde kampen i deres hule hånd gik det galt. Ud af ingenting kom Magnus Mattsson fri i FC Fredericias felt, og sparkede bolden i mål til 1-2.

FC Fredericia - Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
FC Fredericia – Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Som konsekvens af det kom unge Michael Baidoo på banen, mens FC Fredericia fortsatte med at spille poleret fodbold. Det kastede flere chancer af sig. Blandt andet til Nicolaj Ritter, der satte Peter Jensen på prøve med 13 minutter igen, men ind kom bolden ikke.

Hen mod slutningen af kampen satsede FC Fredericia hele butikken. Ind kom offensivspilleren Sebastian Buch, der erstattede Nicolaj Ritter. Netop Buch forsøgte sig med fem minutter igen, men hans forsøg blev blokeret.

FC Fredericia - Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.
FC Fredericia – Silkeborg IF. 30. September 2018. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

FC Fredericia blev ved med at presse på i slutminutterne, og havde chancen for udligning til allersidst. Christian Sørensen sendte et frispark ind i feltet, hvor James kom højest, men han sendte hovedstødet ved siden af mål, og lige efter fløjtede dommer Kasper Madsen opgøret af.

Med nederlaget er FC Fredericia nu på fjerdepladsen, og bliver overhalet af Silkeborg, der overtager tredjepladsen. Næste gang FC Fredericia skal i aktion er på søndag, hvor modstanderen er Thisted på udebane.

http://www.vw-fredericia.dk/