Hendes Majestæt Dronningens kabinetssekretariat oplyser, at Hendes Majestæt Dronningens approbation på tildeling af Røde Kors Hæderstegn til Margit Rossing er bifaldet.

Det nævnte hæderstegn er den absolut højeste udmærkelse og fineste af Røde Kors’ mulige hæderstegn, og det eneste der uddeles efter HMD approbation(godkendelse).

Den uddeles yderst sjældent og kun for en langvarig og særlig bemærkelsesværdig indsats i Røde Kors’ tjeneste. Den tildeles normalt kun til præsidenter og vicepræsidenter i Røde Kors.

Hæderstegnet vil blive overrakt af Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl ved Margit Rossing’s reception, som foregår i dag i Røde Kors Butikken på Vejlevej.

(Foto: DRK-Rettungsdienstschule Schleswig-Holstein )